gi8 Sextende Forelæsning.
sidste kan have Sted, maa Vurgen gisre en Mev Vinkel paa Äxlen
med Vinden, hvoryed dennes absolute Kraft imod det samme Plan
vel bliver mindre, men faaer derimod et Moment til at drive Ax-
len om, fordi dcn kan trykke tildcels paa Siden, perpendikulcer
paa den Direktion, efter hvilken Axlen kan vclte sig om. Under
o°, naar nemlig Vingen ligger i Vindens Direktion, er vel Virk-
ningen sisrst, for saa vidt Vindens Trykning paa Siden da ei
hindres af Planet, men derimod cr den absolirre Trykning paa Pla-
ner da intet. Fslgelig maa imellem 90“ og o falde en Vinkel,
fom er den fordelagtigste, fordi Momentet da er sterst. Denne
sindes at vare omtrent s 5 " (*), naar Vingen hviler. Bevæges
den
(*) Beviset af dette Tilfælde er ikke vanskeligt. Er,f.e.Flg. 8 AB Midt-Linien
af Molle-Axlen, hvilken tillige tilkiendegiver Vindens Direktion, CDEF
Planet as Vingen, BG den Linie, fom isamme ganer igiennem Tyngdens
Center perpcndiknlær paa w, da kan Vindens hele Trykning paa Vingen
betragtes som at være samler udi denne Lillie, og i den atter igien i det
Punkt H, som er Planets CDEF Tyngdes Center. Kraften af Vin-
den udi H virker derfor paa den Vegt-Slang HB, og driver Vingen
cm med ben sin Deel, som er perpendikulær paa AB, ester den Kant
nemlig, hvor samme kan ridk om.
Foresriller DBA dcn Vinke!, efter hvilken Vingen siaarr dreier orn
paa Axlen imod Vinden, da bl ver VindcnS hele Kraft paa Planet i
denne stieve Skilning, mod dcn, som yttrede sig paa samme Plan, i
perpendikulär Sti.ning mod Vinden, sem Sinus af Vinklen DBA til
den hele Sinus. Kaltes derfor Bindens perpendikulære Trykning paa
Planet 1 - da fordi, naar Perpendiklen CN kastes ned, Sinus af In-
klinations Vinklen CBN er CN: C13, bliver den abfolntc Trykning paa
CN
samme Plan, naar det staner ffiev imod Vinden, T~-. Kaldes CB
- a; BN,