Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
 Om Vand - Skruen. - 8zr §- 22Z. De Hiul, som ese Vandet ud i Centreteller Axlen, som Taf. Om de Vand- 9, hvis Jgiennemsnit og Vand-Kanaler sees i Fig. i o, loste Vandtt'^h T ^anbet ikke uden halv faa hoit, som de forrige, i hvilken Henseende ere flenere, end de; chi for at lofte Vandet til samme Hor- behoves, faa tidt man vil brnge dem, en tungere og vidtleftigere ^ad)inc. n er en af Aabningerne, igieunem hvilke at Vandet fly- der mb; b be, igiennem hvilke det igieri flyder ud af Axlen i den pcra Siden liggende Rende. Den Ulige Pression, fom Vandet yltrer, alt, som det falder nærmere og nærmere ind imod Centret, ct 'bke just dcn sterste Feil, som denne Machine haver, rhi samme kan hæves ved at giere Krumningen af Kanalerne (Fig. 10.) i af de Linier, i hvilke Cirklen, fom er Bom «dj Hjulet, ud- vikler sig (ex evolutione Circuli genitas), thi da seer man strax, at Vanders perpendikuläre Trykning paa Kanalerne yttrer sig overalt efter Linier, der ere Tangenter paa Cirklen A ubi Bommen, ftoraf folger, at Vanders Pression falder bestandig perpendikulär paa Hmlers Halv-Diameter. <$. 224. Vand-Skruen (Taf. X.Fig. 11.) er en afAlderdommens artige Vand-Skruen Opfindelser, optænkt afEgypterne eller af den store Archimedes. Skiont Klares, man kan udrette det samme ved meget simplere og mindre kunstige Ma- chiner, er den dog et af de Verk-Tei, som bruges meget og med Nytte, naar Vandet ikke ffal lsstes hsit. Den bestaaer af en Ka- naI' * 80rm af en Spiral abedef^ som er vunden omkring en Cy- linder, paa samme Maade, som Skrne Spiralens, hvilken vi have beffm