832 Syttende Forelcrsnwg.
beffreven §. 214 — 216 Statik Forel., og som her kan igieula-
ges (fte Taf. XI. Fig. 2.). I denne Machine synes det, som otn
Vandet idelig stecg, da det dog flyder hele Machincn hen efter, og
endelig oven ud af den hele Spiral, fordi det idelig salder. Thi
ved Omveltningen skeer, at det Punkt, som stod heist, bliver idelig
lavere, og at det, som stod Horizonten nærmest, kommer idelig heie-
re op over t)ci* indtil en vis Heide, da det iglen falder. dRen
paa det at dette kan |K’ø, udfordrcs, al Vand • ^fvucn maa ligge
inklinert imod Horizonten, og man beviser (*), ar (Taf. XI. Fig. i«)
Vinklen
(*) ?lng«aende Forholden imellem Vinklerne man og bal kan agtes, saavelsom i
Henseende til Vand - Skruen i Almindelighed, 1) at naar ct Punkt o
unsres i en af Skrue Giængcrne, som det hsieste over Horizonten, p t
samme som der laveste, og paa den anden Side igien af p det Punkt qf
som at være lige hsit over Horizonten med det Punkt o, da staaer Van-
det paa begge Sider afp imod q og o til lige Hvider i Ckruc-Giængen,
og sra o til q, om Bandet kan naae Rorets underste Aabning paa Spi-
ralen, naar samme staaer i det hsicfte Punkt o. Da derfor ved (tt
heel Spiral Giænge forstemes den Deel (tf Spiralen, som svarer til Om-
løbet af en heel Lirkel (i Fig. 2 am, som svarer til an), (aa er det ale-
ne den Deel opbq as Spiral-Giængcn, sem paa engang kan være fyldt
med Vand, t oa flyder det ned efter, og over qc kan det ikke strge.
2) Forholden imellem Vinklerne bal og man bestemmes saaledes-
Til et hvert Punkt i en Spiral Grange abc svarer et Punkt i den cir-
kulære Grund-Flade, naar fra dette Punkt q for Ex- en Linie qs trekkes
parallel Arlen, og ben Perpendikel qx kastes ned paa Horizontalen I g > d«
bliver qx = -1? -+-vx~ qv -s- (Fig. 2.) sq. As Duen ahs, som vi ville
jA C jA
kalde A, er $q bekiendt, = — , men af sq igien qv = —
C *'
Sættes Halv -Dianretern til Cirklen bas zz 1, t a bliver den Linie sy-t
som
-