Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
848 Attende Forelæsning. §• 232. Fordeelaqtige I Anledning af det nylig forfforte, ved Spande eller Iungcr p^aVandet^kan 6k lofte Vandet, kunde vi ikke forbigase kortelig at tale om de beste dyb?Br»nde.^ Maader, hvorpaa Vand og andet kan hidscs op af Brsnde og Skaz- ter, især naar de cre dybe. Den sædvanlige Maade at hidse Vandet op af maadelig dybe Bronde ved Vrend-Vifper, som cre anseelig be- tt)ngede i den korteste Ende, er saa bckicndk, at den be he ves ikke at be- skrives. Fordelen af disse Vipper bcstaaer deri, at den tunge Ende hielper Kraften, som trykker op og ned paa den anden og længere, at lofte Jungens Tyngde; hvilket falder heist bcqvemt, fordi man kan anvende Legemers Tyngde i at trække ned efter. I dybere Brende betjener man sig af en Tndfe A mcd dobbelt Junge og Kiede, som i Fig. Z. Denne Maade at lefte Vandet paa haver den Fordeel, ar Tyngden af den ene Kiede holder Ligcvegt mcd den af den anden, saa at den bevægende Kraft ikke besværes af Kicdens Tyngde, men alene af Rivningen i Tappen af Tridsen A, hvilken ßdste i meget dyle Bronde og Skagrer endnu bliver anseelig. Dette er hvad denne Bevægelses Maade haver sorud frem for den i Fig. 5. hvor man ligeledes seer to Junger, som ved Hiekp af en Vertical-Vinde kunde bevæges over to Tridser, men den ene Kie- deö Vegt ftaaer ikke i Ligevcgt med den andens Tyngde, uden i det Ateblik, da begge Spandene mode hverandre paa Midtvejen. Man hvor og kan eftcrstaaes en anden meget arrig Maskine, i samme Hen. seende optænke af Hr. Delider, men som er for vidtløftig her at beskrive; især da den endnu ikke er bleven forsøgt udi Bürgen, saaledes som den oven sorklarre.