Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Maskiner ved dybe Br nte._________ 849 Man kan i dybe Brsnde, af hvilke meget Vand ffal oses, ligele- des paa mange andre Maader sætte dobbelte Iunger, eller om man til i derc< Sted Pater-N oster eller Spande-Verker i Bevægelse. En af disse Maader forevises i Fig. 4. Enhver optanker selv let flere, og de forekomme i et hvert Machinarum' fheatro. Ved Fig. 4. kan agtes, at Jern Kieden i <1 er besværlig at bevæge, saa man gier bedre i at <ul.legge Hiulet 6, som et Træde-Hiul,. eller at anlegge en simpel Haandvinde paa Enden af dette Hiuls Axel. §. 233- Da i dybe Brende oa Skakter Kiederncs Tyngde altid er hoist Hvorledes , Uleilighcderne betydelig, fordi den meget let kan foraarsage Kraften meer Meie end af Kiedemes Tyngden selv, som ber lsfteS, saa er den Maade, at holde Kreden Modvegt paa, dcr vises i Fig. 5. hvor den kan anvendes, meget tienlig. Nemlig, naar man haver eller kan giere en Dybde B, som er nogenlunde proponionerl med Dybheden af Brenden A, da kan slaaes om samme Vertikale Vinde C to adskillige Kieder, den ene D, udi hvilken Iungerne henge; den anden E, sø ni er om en dens Deel besvært med Lod som F. Disse Kieder henge saaledes paa Cylindren, at de idelig virke imod hverandre. Naar Spanden G staaer paa sir ne- derste i 6, og følgelig H saa hsit oppe som den kan komme, da maa Tyngden af EN henge frit for at tynge imod, og paa det at den skal kunde holde Kieden i Brenden Modvegt, maa Tyngden af EB være i Forhold til Tyngden af Kieden, forkert som de VeglstaugS- Arme, paa hvilke de trykke over den Vertikale Vinde. Vindes der* paa G op, saa A gaaer derfor ned, da formindskes idelig Tyngden af Kieden cm del dobbelte som G stiger; stiger for Ex. G om 1 Fod, og ■O.q qq q 1