Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

§. 249. 864 Nittende Forelæsning. For nu nøie at bestemme den Heive røP, i hvilken Vandet -bliver stcraenve, ville vi kalde Heiden afSm Rsret C I,/?. Den Hoide, hvortil Pumpestokken kan stige udi Pumpe : Reret C I), b. IBandetS Heide Pm, x» Saa er Luftens Elastiffe Kraft udi CZ, naar Spanden er i C, saa stor som Athmospherens zzzA; derimod bli- ver dens clafiiiTe Kraft, naar Spanden er paa fit hoieste udi I), =A—,v« Men Luftens elastiske Kræfter ere de Rum forkccrlvuS proporlionerle, i hvilke den farnme Mængde Lust er indsiuilet. Fol- gelig bliver, om a-\-b"=-c» Kb Hvoraf sees 1) at for det Tilfælde, da Vandet stokker i Suc^Reret uden at stige, bliver den Hside til hvilken del stigers— Saafreml derfor at 2) Vandet skal stige til den fulde Heide A, bliver If J2 \/V—AÄ—A saa at euren er K—c—b eller og A—<?. ^Oen forste Tilfælde K~c—b svarer til den positive Værdie aä, og horer derfor ikke herhid. Den anden Til- fælde derimod Kzzza er den, som alene passer sig paa den negative -og herhid horende, men samme er umuclig ; thi A ør en Heide af 30 til 3 2 Fod, følgelig er det og umueligt, at Vandet Udi Pumpe- Roret kan i denne Hypothese stige til sin største Heide. 3) Van- det stiger til sin største Heide, naar \/zzz o eller ~c' zzzKb) denne største Høide bliver derfor—4) Felgclig er det førdeelagtigt at voxer indtil en vis Storcelse, den nemlig da \c =Ab. Bliver den fterre til samme Heide c y Da bliver det ikke meer mueligt, nt Vandet kan stige.