Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Pumpe- og Sue-Verkerne. 865 §. 249. Dct Tilso-lde derfor, da infltn Vmiil er lagt imelkcm bcgg- Rorene, cr heist ufordeclagtiat i Pumperne. Foruden det, er et Spanden i M ... . Pllinpe - Roret andet endnu at ovcrlegge, naar nemlig Pumpestokken irfe gaaer gand-<,j fMer ligene» 1Ye ncd til Ventilen, naar den er paa sit nederste; men et Rum fyldt med Luft bliver imellem dcn og Ventilen. For Ex. udiFig. 6. Sne Roret, det Rum imellem C og K. I det Aeblik, da Vandet stokker, waa det ffee, at naar Spanden er paa sit nederste, bliver Elastici- teten af Luften ud i CK saa stor (om den naturlige Lufts Elasticitet. Naar derimod Spanden er paa det heieste, bliver den samme Lufts Elasticitet i dct Rum DC saa stor som Elasticiteten af den under Ventilen i Sue-Reret indfluttcde Luft, kaldes da CD, b. 1K, a. CK, d. den Heide under hvilken Vandet stokker eller Px> Da Ab fcliver A^=(A—x)> x = 7^* Er b — d) bliver æzzlA, og saa videre. I Almindelig- hed secs, at den Heide, som Vandet kan stige til, bliver udi dette tilfælde altid mindre end den naturlige, fordi b-V-d er sterre end b* Jo sterre d bliver, desto mindre bliver og til en desto mindre Deel af sin naturlige, eller Arhmosphcrffe Hside, stiger da Vandet udi Sue-Reret. Men w d= o, bliver denne Heide A> som ser sagt §. 248. §. 250. Man kan deraf bestemme dcn sierste Heide, hvilken Su; diaret Ab kan faae i dette Tilfælde, thi alene ar det gisres lidt mindre end Ss öS s