Nittende Forelæsning.
866
da stiger Vandet over Ventilen ind i Pumpe Reret, og man kan da
betragte Beskaffenheden af Pumpe-Verket som henherende ril det for-
rige Tilfælde §. 248» da Ventilen ligger i Bunden af Pumpen.
Men den Tyngde af Athmospheren, som trykker Vandet op efter i
den er ikke uden A — 7^= 7^7 Hvoraf paa samme Maade
som i §. 248. den Heide, hvortil Vandet kan stige, bestemmes,
for i ethvert enkelt Tilfælde at indrette Pumpe-Reret saaledes, faa
Vandet ei stokker, men stiger ligesaa heit som Spanden.
Hvor hsit Naar Vandet ved Luften er löstet til sin stsrste Heide i Pumpe-
Spanden bor
stige, og meb Reret op over Sue-Reret, for Ex. Fig. Z. til LM, da kan man siden
hvad Hastighed. Spanden lofte Vandet saa hoit man vil i Pumpe-Reret,
for Ex. til DD; ihi da Spanden flutter neie med Siderne af Ro-
ret, maa den ffyde Vandet for sig, og følgelig lofte der endnu heie-
te end den selv stiger. Vander loftes da i Pumpe-Rorene, uden
«t Lusten haver nogen Deel i Lsstningen; men derved erden Ulejlig-
hed, at en Deel af Kraftens Virkning anvendes unyttig, i den Tid
nemlig, da Pumpestokken gatter op og ned igiennem det Rum MD,
som er ledigt for Vand.
Der er derfor fordeelagtigt, at Spanden ikke stiger helere end
Luften kan løfte Vandet, paa det at ingen Tid skal tabes, ei heller
cn Deel af Kraftens Virkning anvendes unyttig. I Almindelighed
bsr Vandet flyde ind i Pumpe-Roret med saa stor Hastighed, al
Vandet bestandig kan i opstigende folge Spanden, saa den i ned*
gaaende ikke forefinder noget Rum, udi hvilket intet Vand er. Den
Hastig-