Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Pumpe- og Sue-Derkcr. 867 Hastighed derfor, hvormed Vandet flyder ind i Pumpe-Reret, og den, hvormed Vandet i det stiger, maa være den samme. Kalde- den Hastighed H, hvormed Vandet flyder ind igiennem n> Ere Diametrerne i Aabningen n eller i Sne-Rsret F, (thi de bor vare lige store) og i Pumpe-Rsret d 03 D; da er den Hastighed, hvormed Vandet flyder ind i Pumpe-Rsret §. 12. hvilken og er den storste Hastighed, hvormed Spanden i ensdan Bevægelse kan stige. §. 252. Man seer ellers let, hvorfor Pumpe-Reret i Fig. 3. gisres Pumpe § Roret . . . bor qisres af vldere end Sue-Roret. Luften i dette sidste bliver derved t et hvert storre'Viide cn& Slag ulige stærkere fortyndet end i de imodfakte Tilfælde, faa Van- det stiger heiere; hvoraf tillige sees, at jo hoiere Spanden stiger, deftomeer fortyndes tilligemed i hvert Slag Luften i Sue-Roret, faa at derved atter tgien Vandets hastigere Stigning befordres. Det er desuden i alle Pumpe-Verker betydeligt, al alle Aabninger, font n oß r, ere faa viide, at Vandet ei gaaer fra sterre Aabninger ind i mindre, fordi derved anseelige Kræfter tabes §. 159. For desto bedre nt forstaae dette, ville vi foretage Pumpernes udforlige Be- skrivning. 1 de egentlig saa kaldte Pumpe-Verker, naaer Spanden ned^ Pon^everker til Vandet, bær og lofter det i opgaaende. De ere derfor to Slags. r) De, i hvilke Pumpeslokken bevæges oven til, søm i Fig. 7. 2) De, udi hvilke den bevæges neden fra, som i Fig. 8. SessSL $♦ 2 53*