Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

________________Om andre Vegter. 77 Forelig blive deres Veie i samme Tid lige store, i hvor de end henge paa Linierne IH eller KL, saa at Tyngdernes Afstand fra M gwr aldeles ikke noget til Sagen. 105. Vi have ligeledes seer, at de Tyngder, som skulle holde Et andet Slags hverandre Ligevegt over adffillige Vegtftangs - Arme, bor forholde Lasten forho" slg som deres Distancer fra Bevægelsens Center fortet tagne. Des- «agtet haver man opfundet et Slags Vegter med liae Arme, forme-t,rnc lra Hvile- ' Punktet lige i YvUte at de t Ligevegt staaende Tyngder ere i direkt Forhold af frem tagne, deres Distancer fra Bevægelsens Center, eller i Forhold af Distau- "rne lige frem tagne. Man seer, hvorledes dette Slags Vegter er beffaffen (Taf. IV. Fig. 6.). AG/ er en bsiet Vcgtstang med lige Arme, faa ot ACzzzCV; Hvile - Punktet er i Boiningen C, Tyngden T vt>i A, og en anden Tyngde D udi I), fom trykker paa den beie- dr Arm CD. At denne sidste Tyngde er ffal glide ned efter Planet CE, fætter man et vertikal Brel imod efter BE, hvoraf folger, naar °9 T staae i Ligevegt sammen i A 09 d over denne Vegt, T;D=AC:FC> §. 106. For ar forstaae denne Slags Ligevegt, fom synes at vcrre forhen beviste Grund-Regler af Statik saa meget imod, maa man agre, at Tyngden D ligger virkelig i d paa et ffraaeliggende Brek, vg trykker felgelig Vegtftangs Armen CD i d paa samme Maade, svm er saadanr Brer bliver trykt af en paa det hvilende Tyngde, saa K 3 det