Side
af
1126
Forrige
Næste
.... Om GrunkBygnnig. 94;
§- 313.
Fast Grund af Jord, ©ritus, eller Leer, kalder man Len, soni Mar dm-r stli
»anffelig lader fig arbeide «di med Hakken og Spaden. Er mau ® “u<
'Orvisset paa, at den gior et dybt Jordlag paa det Sted, hvor man
vil bygge, anlegger man, uden videre, efter at have gravet den for-
nsdne Gryst, i den eU Grund-Muur, over hvilken igien den øvrige
d^unr opfores. Man begynder Muren noget neden til i Grunden,
fordi den neden under liggende Jord er sammentrykt af den overe
Tyngde. Hvor dybt man haver nsdig at gaae i Grunden, fluttes
af Omstændighederne ester god Skisnsomhed, uden at man derfor
kan give visse Regler. Man maa altid forsyne Grund-Muren med
sln Talude eller Stakning, hvilken gierne giores saaledes, at til
3 Fods Hvide opefter trekkes Muren i Fod ind, en halv Fod
paa hver Side.
314.
Er Grunden oven los, neden under fast, graver man sig Ligeledes i los
igiennem al den lsfe Grund, for at legge Grund-Muren ind i den G^umv ^^Ved
safte. Med mindre man ffal grave faa dybt, for at naae den fastebcn ^n!ebnin5
' 1 om Nisterne og
Grund, at Bekostningen og Moien blive alt for anseelige. Thi Pcelme.
eudffisnt man i dette Tilfælde vel kunde opfere Muren med Pil-
ler og Bueflag af Esels-Rygge, for at forringe Materialiernes
Mængde, er det dog de fleste Tider fast bedre, at behandle en
saadan Grund paa samme Maade, fom den moratsige og i et fort-
gaaende lese. r
Disse sidste Grunde kiendes let, deels af den Mængde Vand
de ffiuler, saasnart fom man begynder at grave, deels af den ringe
Ee ee ee Mod-