Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

.... Om GrunkBygnnig. 94; §- 313. Fast Grund af Jord, ©ritus, eller Leer, kalder man Len, soni Mar dm-r stli »anffelig lader fig arbeide «di med Hakken og Spaden. Er mau ® “u< 'Orvisset paa, at den gior et dybt Jordlag paa det Sted, hvor man vil bygge, anlegger man, uden videre, efter at have gravet den for- nsdne Gryst, i den eU Grund-Muur, over hvilken igien den øvrige d^unr opfores. Man begynder Muren noget neden til i Grunden, fordi den neden under liggende Jord er sammentrykt af den overe Tyngde. Hvor dybt man haver nsdig at gaae i Grunden, fluttes af Omstændighederne ester god Skisnsomhed, uden at man derfor kan give visse Regler. Man maa altid forsyne Grund-Muren med sln Talude eller Stakning, hvilken gierne giores saaledes, at til 3 Fods Hvide opefter trekkes Muren i Fod ind, en halv Fod paa hver Side. 314. Er Grunden oven los, neden under fast, graver man sig Ligeledes i los igiennem al den lsfe Grund, for at legge Grund-Muren ind i den G^umv ^^Ved safte. Med mindre man ffal grave faa dybt, for at naae den fastebcn ^n!ebnin5 ' 1 om Nisterne og Grund, at Bekostningen og Moien blive alt for anseelige. Thi Pcelme. eudffisnt man i dette Tilfælde vel kunde opfere Muren med Pil- ler og Bueflag af Esels-Rygge, for at forringe Materialiernes Mængde, er det dog de fleste Tider fast bedre, at behandle en saadan Grund paa samme Maade, fom den moratsige og i et fort- gaaende lese. r Disse sidste Grunde kiendes let, deels af den Mængde Vand de ffiuler, saasnart fom man begynder at grave, deels af den ringe Ee ee ee Mod-