Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Grund Bygning. 947 ‘W-Buiipir,r—|M»M^MBpinilaIB>aU:XUBgt — juiumr imiiiBiwiiiiiiinn »»> rtmm mu in iinMim ^’nø Huller efter Diagonalen. Risten med sin Tilbchor legges 3 til 4 Fod ned i Grunden, undertiden endog efter Omftændigheder- ue mindre. Dens Huller fyldes med Muurverk, og paa den saa- ledes lagte Grund legges den hele ovrige Muur saaledes an, at man lerer den overalt hele Risten over til samme Heide langs hen efter, saa ar den ene Ende af den ikke stærk besvares imod den anden, °9 derved svigter. I Pæle-Ramningen er det en Hoved-Sag, at de drives ned af 5 til 6, ril 8, til 1200 Pund tunge Klotser, efter Omstændig- hederne, saa længe de kunne synke i Bunden. Naar de ei synke weer, maa man endnu flaae 20 til 40 Slag, for derom aldeles ar blive forvisset. Man flaaer paa det Sted, man troer flettest, en Prsve-Pæl ned, for deraf at flutte sig til de andres Længde. Sædvanlig giver man deres Grundflade oven saa mange Tommer i fiirkant, som de selv holde Fodder i Lcmgden, om de ere fiirkantede; ere de runde, giver man Diametren i Grundfladen lige saa mange Tommers Længde. Man spitser dem neden til. Naar Grun- den er stenig eller haard, ffoes de med Jern; ellers hærdes de ikkuns ved at anbrendes neden til. Man giver gemeenlig denne Koniffe eller Pyramidale Spitse en og eu halv gang Palens Dia- meter i Længde. Oven til fatter man den med en Jern-Ring, at den ei skal splitte sig under Slagene af Klotftn. Pælenes Di- stance er fterre eller mindre efter Omstændighederne. Dog lader man dem ikke gierne staae umiddelbar ved hverandre, fordi de da giere en les Rende uden Foed. I det mindste staaer de i deres Diameters Distance fra hinanden. Ee ee ee 2 §- 315-