Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

112 DYRENES LIV mando, som de alle fatter og alle lystre, uden at en eneste betænker sig et Øjeblik? Henad Efleraaret trækker Hornfiskene, der har tilbragt Sommeren med at afsætte deres Leg og med at blive fede, tilbage igennem Sundet og ud ad Kattegattet til. Hornfiskene kan nu ikke fanges paa den Maade, som oven for er omtalt, men de gaar ikke derfor Ram forbi, og de jages nu ikke alene af Menneskene. Talrige Thunfisk har nu hele Tiden travlt med at faa deres Del af Byttet. Mærkeligt nok ser man ikke en eneste Thunfisk — Fiskerne kalder den urigtigt »Springer« — førend hen paa Sommeren, lige saa lidt som man ser Hornfisken springe op af Vandet, førend den jages af Springeren. I August begynder først Thunfiskene deres Jagt, og naar Strømmen har drevet Hornfiskeflokkene sammen paa et eller andet Strøg, saa gaar Jagten rigtig for sig. I sin Jagtiver løber »Springeren« endog undertiden ind i Bundgarnet. Den er nemlig ikke sky, og medens de forskrækkede Hornfisk, der kryber i Skjul bag enhver Genstand for at undgaa deres store, graadige Fjender, undertiden søger ind under Fiskernes Baad, vover Springeren sig godt saa nær, at den griber sit Bytte lige ved Baaden, saa at man kan række den med Haanden. Kaster man i stille Vejr en Fisk ud til Springerne, samles de om Baaden som en Flok Hunde og passer paa, naar man kaster flere Fisk ud. Ved Nedgarnfiskeriet kommer Thunfisken ogsaa fortræffelig til Nytte. Dersom den ikke var, vilde Hornfisken for Resten slet ikke komme op i Vandet, men gaa dybt under Garnene. Nu sejler Fiskeren hen, hyor han ser Thunfiskene og Hornfiskene hoppe op af Vandet. Her sætter han Garnet ud og lægger sig paa Lur ved den ene Ende som en Edderkop. Pludselig begynder det at suse i hans Nærhed. Det er en Flok Hornfisk, der i lange Spring kommer hen imod Garnet. I Hælene, eller rettere Halerne paa dem kommer Springeren, der har jaget Flokken op, snart skydende sig frem tæt under Overfladen med utrolig Hurtighed og snart hoppende op over Vandet. Mu er der ikke Tid for Fiskene til at tage Maal af Garnets Masker; hele Flokken springer deri, og kun de, der er heldige nok til i Hastværket at springe over det, frelser Livet. »Edderkoppen« farer nu til og plukker de sprællende Fisk ud, for at hans Væv kan staa klar til at tage mod en ny Flok.« Makrelgedde (Scomberesox) kalder man en Gruppe, der er meget kendelig ved, at Ryg- og Gatfinnens sidste Straaler, ligesom hos Makrelslægten, staar adskilte fra Finnernes øvrige Del, saa at de danner Smaafinner eller saakaldte falske Finner. Knoglerne er ikke grønne. Den nordiske Makrelgedde (S. saurus) har rigtignok i Almindelighed megen Lighed med Hornfisken, men den kan dog let skelnes fra den ved den kortere og højere Form, ved Beskaffenheden af Ryg- og Gatfinnen o. s. v. I Farve stemmer den nøje med Horn-