Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 113 fisken; derimod er den en Del mindre, nemlig kun 30—40 Ctm. lang. Denne Fisk er kun faa Gange fanget ved Danmarks Kyst, og næsten lige saa sjælden er den ved Norge; derimod er den almindelig under den engelske Kyst og har især hjemme i det atlantiske Hav. Den er en pelagisk Fisk, der i mange Henseender minder om Flyvefisken, især naar den anstrænger sig for at undflj' store og farlige Fjender. Det mest tiltrækkende Skue frembyder den, naar Marsvin eller Thunflsk og Boniter forfølger den. Den viser sig da massevis i Vandskorpen, og den ene Fisk trænger ængstelig paa den anden for at komme afsted. Saa snart Forfølgerne nærmer sig, springer den ene Makrelgedde efter den anden op af Vandet, sætter hen over de foran svømmende, sænker sig ned imellem dem, stiger paany op og bærer sig ad som før. Da nu hele Stimen gribes af den samme Frygt og søger at flygte paa den samme Maade, opstaar der et forunderligt Virvar. Endelig indhenter Forfølgerne den flygtende Hær; men næppe søger de at spærre den Vejen, førend Stimen forsvinder i Dybet. Kødet er fedt og meget velsmagende. Flyvefiskene (Exocoetus) kendes lettest paa de overordentlig store Brystfinner, hvormed de nogle Øjeblikke kan hæve sig op i Luften. Brystfinnernes Længde udgør nemlig omtrent to Tredjedele og deres Bredde omtrent en Tredjedel af hele Kroppens Længde, og disse mægtige Finner har en langt friere Bevægelse end andre Fisks. Kroppens Form minder noget om Sildens, men er dog mere sammentrængt. Hovedet har meget store Øjne. Svømmeblæren er meget stor og bidrager vistnok til at gøre Kroppen let, ja man kan maaske sige, at den tjener mere til Hjælp ved Flugten end ved Svømningen. Flyvefiskene findes i alle varme og tempererede Have, hvor de hyppig farer op over Vandfladen for at undgaa andre Fisks Forfølgelse, men derved ofte bliver et Bytte for Vandfuglene. Den mest bekendte Art, E. volitans, bliver i det højeste ]/g M. lang; paa Ryggen er den azurblaa og under Bugen sølvhvid; Brystfinnernes Hud har en smuk blaa Farve. Den forekommer hyppigt i Middelhavet og Atlanterhavets varme Dele, og det er rimeligvis denne Art, som én Gang er fanget i Kristianiafjorden ved Moss. ■— En anden Art, der ogsaa træffes i de europæiske Have, er E. evo-lans, som bliver noget større, men har mindre Brystfinner. De forskellige, omtrent 30, Arter Flyvefisk ligner i høj Grad hverandre og synes alle mere eller mindre at føre den samme Levemaade. De færdes i Almindelighed i større Mængde i rum Sø end i Nærheden af Land. Men om deres Levemaade og Forplantning ved man endnu kun lidt; Iagttagelserne indskrænker sig saa godt som udelukkende til deres Liv i Luften, d. v. s. til deres Flugt. Næppe er man kommen ind i de Farvande, hvor de har hjemme, inden man, saa langt Øjet rækker, næsten uafbrudt ser en enkelt eller flere af dem hæve sig i Vejret og alter sænke sig i Havet. Brehtn: Dyrenes Liv. III. 8