Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 115 Humboldt forsikrer, at man midt i Farten under Springet tydelig kan se, hvorledes Flyvefisken vekselvis udbreder og sammenfolder sine Brystfinner. Andre mener, at den kun, idet den hæver sig, udfolder Bryst- og Bugflnnerne med en lydelig Raslen, og at man senere blot kan iagttage en sitrende Bevægelse, men ikke nogen Udbredelse eller Sammenfoldning af Finnerne. Saa længe der ikke er Fare, er denne saakaldte Flugt meget sikker og ligner virkelig Fugleflugt; men saa snart Flyvefisken jages af Fjender eller skræmmes af et Fartøj, faar Springet noget frygtsomt, uregelmæssigt og ligesom sprællende ved sig. — I Følge de fleste Beretninger hæver Flyvefiskene sig kun over Vandet for at undgaa graadige Fjender som Thunflske og Delfiner, men bliver saa til Gengæld et Bytte for Fregatfugle, Albatrosser o. s. v. Hertil bemærker Humboldt følgende: »Jeg tvivler om, at Flyeflskene farer op af Vandet alene for at undgaa deres Fjender. Hvor ofte ser man ikke hos os ved Flod- eller Strandbredder, naar Solen skinner, enkeltvis svømmende Fisk, som ikke har andre i Nærheden af sig og saaledes næppe kan være bievne skræmmede, springe op af Vandet, som om det var dem en Fornøjelse. Hvorfor skulde dette ikke ske tiere og længere med Flyvefiskene, der paa Grund af deres Brystfinners Form og deres ringe Vægtfylde let kan holde sig oppe i Luften?« Man maa vistnok indrømme, at Flugten hører med til disse Fisks Levemaade. Lige saa omhyggelig og behændig, som Flyvefiskene om Dagen forstaar at undgaa et Skib, lige saa ofte falder de om Natten om Bord, i Almindelighed vel ogsaa tiltrukne af Lyset fra Skibslaternerne. Til ovenstaacnde, ældre Iagttagelser skal føjes følgende, meddelt af Dreyer i »Vor Klodes Dyr«: »Faa Syn griber en udenfor Troperne hjemmehørende Naturelsker dybere end det første Glimt af en Flyvefisk, der skinnende i Solens Straaler som det lyseste Sølv hæver sig op af et Tropehavs atlaskblaa, bølgende Flade. Nu kan han selv dømme, om dens Flugt er en virkelig Flyven eller kun et forlænget Spring, og væbnet med en kraftig Kikkert følger han Gang paa Gang dens Bane, til Øjnene svider, og Haanden bliver træt af at holde de synsskærpende Glas. Og hvad har han saa set? Ja, det gaar vist de fleste, som det gik mig. I Ugevis havde jeg daglig Lejlighed til at iagttage Flyvefiskenes Flugt, og dog var det mig ikke muligt at blive klar over det vigtigste Spørgsmaal: bruger de deres »Vinger« som Fuglene, eller sejler de kun gennem Luften ved den Fart, Opspringet gav dem? Det er let at se, at de flyver saavel med som mod Vinden, og at de, naar det ikke er stærk Blæst, kommer lige saa langt, om ikke længere med Modvind end med Medvind. En moderat Sidevind generer dem ikke og driver dem ikke synderlig ud af deres Kurs, og de gennemløber for det meste en lige Linie fra de flyver op, til