Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

116 DYRENES LIV de falder ned. Flere Gange saa jeg dem dog flyve i en Bue, uden at dette skyldtes Vinden, og to Gange i det mindste iagttog jeg en, som bøjede skarpt og næsten i en ret Vinkel af fra sin Kurs i temmelig stille Vejr og uden at have rørt ved Vandet. Ofte strejfer en Flyvefisk en Bølgekam med Halen, og det er rimeligt nok, at den da benytter Lejligheden til at give sig ny Fart ved Slag mod Vandet med denne. Det er tydeligt, at de synker ned i Bølgedalene og hæver sig op over Bølgekammene, men dette skyldes uden Tvivl de ved Bølgebevægelsen fremkomne Luftstrømme. Men bevæger de under Flugten de store Brystfinner, der gør det ud for Vinger? Jeg tror, at de gør saa. Deres Flugt er ofte saa lang — vistnok indtil 2 å 300 M. —, at jeg umulig kan tro dem drevne alene ved Opspringets Kraft, og idet de dukker op, ser man deres Vinger vibrere et Nu, glimtende som Marieglas. Derefter synes de ube-vægede, om man end af og til skønner af et Glimt, at de forandrer Stilling i Forhold til det indfaldende Lys, hvilket dog ikke betyder, at de bevæges, men kun, at hele Dyret drejer sig noget om sin Længdeakse. Nogle enkelte Gange fik jeg dog under Flugten Indtryk af en yderst hurtig Vibreren, og hvad der navnlig slog mig var, at Flugtbanen ikke — saaledes forekom det mig — ender ved, at Farten aftager, og Fisken jævnt synker ned mod Vandet. Det ser snarere ud, som om den pludselig og med Villie afbryder Flugten og lader sig falde. Trods alt, hvad der siges imod det, tror jeg, at Flyvefiskene sætter Brystfinnerne i Bevægelse, idet de flyver eller springer op, og at de vedligeholder denne Bevægelse under Flugten eller i alt Fald nu og da giver sig fornyet Fart ved nogle raske Vingeslag. De ganske smaa flyver kun nogle faa Meter, men de største skal kunne holde sig i Luften i et Minut og i den Tid tilbagelægge 12—14 Meter i Sekundet, altsaa indtil ca. 840 M. i alt. Saa langt har jeg aldrig set dem flyve, men 100 å 150 M. holder de sig ofte paa »Vingerne« uden at røre ved Vandet, og enkelte Gange tror jeg at have set dem fare dobbelt saa langt gennem Luften. Somme Tider flyver de kun en kort Strækning ad Gangen, men dukker saa straks op igen, og dette kan de gentage flere Gange, saa det grangiveligt ser ud, som blev der slaaet Smut med den. Under almindelige Omstændigheder hæver de sig kun 1 M. eller 2 over Vandet, men krydser f. Eks. et Skib deres Vej, skal de kunne stige indtil 5 M. i Vejret, Om Natten, men ikke om Dagen, kommer de ofte om Bord i mindre Skibe, men Nutidens høje Passagerdampere lader de nok være med at borde.« (Her maa Bearbejderen af dette Værk dog indskyde den Bemærkning, at han paa en Rejse til Brasilien saa en Flyvefisk, der om Natten var »fløjet« op paa den store, ca. 6000 Tons drægtige Passagerdampers Dæk, og som ikke var mere medtaget af Springet, end at den nogen Tid kunde holdes levende i et Badekar.) »I de varme Have, som er Flyvefiskens Hjem, færdes de flokke-