Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLØDFINNEFISKENE
117
vis og i utrolige Masser saavel i Nærheden af Kysten som langt ude i aaben Sø. Naar man Dage igennem har sejlet med 16 Sømiles Fart i Timen gennem et Hav, saa vrimlende fuldt af dem, at der næppe gik 5 Minutter, uden at nogle af dem var synlige, for-staar man, hvor talrige de maa være. At de gaar i Stimer, er tydeligt, men der er sjælden ret langt mellem Stimerne, og selv i Mellemrummet mellem disse flyver der stadig saa en, saa to tre op. Det er en almindelig Tro, at faa levende Væsener er saa forfulgte som Flyvefiskene, i Vandet af Rovfisk, i Luften af Fugle, men man ser dog, i alt Fald hvor jeg har iagttaget dem, sjælden, at de flyver op, uden netop kyste af Skibe eller Baade, og jeg har aldrig set en Fugl tage eller prøve paa at tage en Flyvefisk. Paa den meksikanske Havbugt og tilstødende Dele af Atlanterhavet er Fugle, i alt Fald om Foraaret og i Forsommeren, yderst faa i Tal undtagen inde under Land, og selv der er de ikke talrige. Saa for deres Skyld kan Flyvefiskene tage det med Ro i Luften, og i Vandet er Rovfiskene dog vist næppe saa almindelige, som mange tænker sig. Selv lever de af Smaaflsk, især vel Yngel, pelagiske Krebsdyr, Vingesnegle o. lign. Deres Kød er fortrinligt, og der drives flere Steder et ikke lille Fiskeri paa dem.«
T o rs k efa m il i e n (Gadidaé) bestaar af langstrakte Fisk med slimet Hud og smaa, bløde Skæl. De uparrede Finner er stærkt udviklede. Paa Plovskærbenet, samt i Over- og Underkæben sidder talrige, kegledannede Tænder. Alle de henhenhørende Fisk er Rovfisk, der især findes ude i Dybet. De lever for største Delen i de kolde og tempererede Have og er vigtige som Næringsmiddel, da de har et hvidt, velsmagende og let fordøjeligt Kød.
Toi-skeslægten (Gadus) har tre Rygfinner og to Gatfinner. Desuden kendes den paa Skægtraaden under Hagen. Torsken eller Kabliauen (G. morrhaa) har mange Navne, alt efter Størrelsen og Farven. I al Almindelighed kan man vel med Krøyer sige, at Farven paa Ryg og Sider igennem mange Afskygninger gaar over fra et lyst sølvgraat eller blyantsgraat til det næsten begsorte. Der synes at være to Overgangsrækker, den ene igennem det gulgrønne og mørkt olivengrønne, den anden igennem brunligt rødt og mørkebrunt. En utallig Mængde uregelmæssige Pletter af en gul Metalfarve er udstrøede over Grunden, og jo lysere den er, jo tydeligere plejer disse Pletter at vise sig. Bugens Farve er gullig eller gulagtig.
Ved den følgende Skildring af denne saa vigtige Fiskeart, vil vi i det væsentlige benytte det store Værk »Zoologia Danica« : Torsken opnaar en meget betydelig Størrelse, men denne er i høj Grad afhængig af Beskaffenheden af de enkelte Have. Den saakaldte Skrei, der er Genstand for de store Fiskerier ved Lofoten, har en Længde