Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

118 DYRENES LIV af indtil 1,5 M., og Vægten af et ca. 1,3 M. langt Eksemplar angives at have været henved 25 Kilo. Imidlertid kan Torsken blive endnu større; saaledes fortæller en ældre engelsk Forfatter, at en Torsk vejede omtrent 35 Kilogram. — Paa Jyllands Vestkyst og ved Skagen fanges almindeligt Torsk af 10—15 Kilos Vægt eller mere. I Øresund og i Bælterne opnaar den ældre Torsk gennemsnitlig en Længde af henved 1 M.; dog kan her ogsaa fiskes Eksemplarer paa over 1 M.s Længde, men saadanne er Sjældenheder. I Østersøen opnaar den næsten aldrig, eller aldrig saa betydelig en Størrelse. Der forekommer af og til Misdannelser af Torsken. Den mest bekendte Vanskabning er den saakaldte »Torskekonge«, der udmærker sig ved, at Hovedet fremefter er blevet puklet og stærkt forkortet, saa at Overmunden bliver noget kortere end Undermunden, og Kroppen er dernæst undertiden overordentlig tynd og mager. En anden Misdannelse bestaar i, at Legemet bliver paafaldende kort og plumpt, med stort Hoved og en ligesom bugtet Hale, hidrørende Almindelig Torsk. fra Forstyrrelse i Rygradens Uddannelse. Begge disse Vanskabninger er af Fiskere paa forskellige Kyster (Norge, Slesvig og maaske ogsaa Jylland) bievne ansete for Førere for Torskestimer, og man har knyttet overtroiske Forestillinger til Fangsten af dem. — Man har forøvrigt ogsaa fundet lignende Misdannelser hos Kulleren, Brosmen og flere andre af de følgende Torskefisk. Torsken har en meget stor geografisk Udbredelse. Den er muligvis cirkumpolar, men man har dog endnu ikke paavist dens Forekomst langs Asiens Nordkyst fra Novaja-Zemlia til Beringshavet. Den findes i hele Østersøen, ved Sveriges og Danmarks øvrige Kyster, ved Norge og England, samt ved Nordsøens og Kanalens sydlige Kyster, men ved Frankrigs nordlige Vestkyst bliver den sjælden. I Danmark er Torsken almindelig overalt, baade paa lavere Vand i Nærheden af Kysten og i Fjordene samt paa Dybet, men den lever i sine forskellige Aldere paa forskellige Dybder af forskelligt Rov, og den vandrer desuden i Legetiden mod Kysterne, Den taaler godt Brakvand, ja den gaar endogsaa undertiden et Stykke op i Aaer med fersk Vand.