Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

blødfinnefiskene 1.19 Legetiden veksler betydeligt, men Ander dog altid Sted i den sidste Del af Vinteren eller i Begyndelsen af Foraaret; den staar i forskellige Have i Forhold til Normaltiden for Isens Optøen paa Havet, saa at Torsken i den botniske Bugt leger betydeligt senere end i danske Fanvande, dernæst kan ogsaa lav Temperatur af Havvandet og vedholdende Storme og Uvejr forsinke Fiskens Indvandring til Legepladserne og Gydningen meget betydeligt, endelig leger paa hvert Sted de smaa Torsk senere end de store. I Østersøens nordlige Del og i den botniske Bugt leger den, naar Isen er smeltet, i April, Maj og Juni; ved Skaanes Sydkyst leger den i April og Maj og ved Nordvestkysten i Marts og April; ved Lofoten leger Hovedmassen i Slutningen af Marts. Prof. Sars’s Undersøgelser af Stortorskens Livsforhold ved Lofoten giver et godt Billede af Artens Liv under store Forhold: Ved Lofoten findes langs Kysten forholdsvis grundere Vand paa faa til 60—80 Favnes Dybde; derpaa synker Bunden pludseligt til sædvanligt 140 å 300 Favne under Vandspejlet, og dette store Dyb, der er begrænset mod det grundere Vand af næsten lodrette Klipper, har blød Bund. Udenfor dette Dyb findes baade ved Lofoten og længere sydpaa langs Norges Vestkyst langt til Havs en stor undersøisk Barriere og udenfor denne Fortsættelsen af Ishavets store Dyb med iskoldt Vand mod Bunden; mod Nord strækker denne Barriere sig fra Lofoten op til Spitsbergens Vestkyst. Det kan nu anses for saa godt som bevist, at denne Vold, der har haard Bund og rigt Dyreliv, og hvor Dybden er fra omtrent 40 til henimod 200 Favne, er Opholdsstedet i den største Del af Aaret for den Stortorsk, der i Aarets første Maaneder vandrer ind under Kysten for at lege. Denne Indvandring begynder i Januar og foregaar altid i Stimer, der først er smaa, men senere bliver saa store, at de af Fiskerne benævnes »Fiskebjærge«; den foregaar dernæst langsomt, idet Fisken ligesom venter, følgende Kanten af Renderne fra Dybet, før den gaar ind paa grundere Vand. Denne Venten er ikke altid let at forklare, dog er der Sandsynlighed for, at Fisken ligesom efter-haanden maa vænne sig til det mindre Vandtryk, og Temperaturen spiller altid en vigtig Rolle, thi hvis det falder i med vedholdende østlige Vinde og koldt Vejr, bliver Indvandringen stærkt forsinket i Forhold til, hvad der finder Sted ved mildere Vejr og vestlige Vinde. De under Indvandringen fangede Torsk har oftest en tom og af længere Sult indskrumpet Mave; dog kan Fisken ikke godt dy sig for at tage Sild, selv om den ikke ellers jager efter andet Bytte. Stimerne bestaar oftest af et omtrent ligeligt Antal af Han- og Hun-fisk. Som Regel gyder Hovedmassen af den indvandrede Fisk i Slutningen af Marts, dog gyder de forskellige Stimer paa temmelig forskellig Tid, saa at nogle kan være paa Udvandring, medens andre endnu ikke har gydt. Medens Fisken indvandrer, er Rognmasserne sædvanligt faste, og de bliver saa flydende, naar Gydningen nærmer sig. Om dens Forhold under og efter Gydningen skriver Sars: