ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
138 DYRENES LIV Mallerne (Silurf) omfatter de største Arter i denne Orden. De har aldrig Skæl, men enten en nøgen Hud eller ogsaa et Panser af Benskjolde. Hovedet er stort med et bredt Gab, hvis Overkæbe er tilbagetrængt eller forlænget i Skægtrævler; ogsaa Underkæben er besat med Skægtrævler, og lignende findes desuden paa Snuden. Mallerne udgør en meget talrig Familie, der i stor Mangfoldighed og Mængde findes i de varme Egne af fremmede Verdensdele, hvorimod Evropa kun kan fremvise en eneste Art. De ynder især rolig strømmende eller stillestaaende Vand med Dyndbund, men mangler dog ikke i hurtig rindende Floder, ja holder sig endog til Bjærg-strømme, i hvilke de gaar ligesaa højt op som nogen anden Fisk. Opholdsstedet er nemlig højst forskelligt. Medens nogle som oftest findes i Nærheden af Flodmundinger, hvor de ligger paa sandet eller leret Bund, ser man andre holde sig til Klippegrnnd, hvor de skjuler sig mellem og under Stene, og medens nogle, som det synes, kun forekommer i Floder, er der andre, som holder sig til Indsøer, og atter andre, som snart lever det ene og snart det andet Sted. De store Arter er lige saa tunge i Bevægelser som plumpt byggede; derimod er de mindre Arter hurtige og livlige Fisk, og mange kan vandre over fugtige, dyndede, ja endog tørre Strækninger, ligesom de ogsaa i Nødsfald kan rode sig ned i Dyndet og vente der, til Vandet atter stiger. Mallerne er alle Rovfisk; de fleste af dem ligger stille paa Lur, bevæger di res Føletraade, lokker derved andre Fisk til og griber dem saa i det rette Øjeblik. Enkelte har Evne til at uddele elektriske Slag og derved bedøve deres Ofre. De formerer sig forholdsvis kun svagt og vokser langsomt, men opnaar en meget høj Alder. I flere Egne af Asien, Afrika og Amerika hører de til de almindeligste og mest yndede Fisk, og Kødet af unge og smaa Maller er altid udmærket godt. Den europæiske Malle (Silurus glanis') er Familiens Type. Kroppen er nøgen, Rygfinnen kort uden Pigstraaler, Gatfinnen meget lang, og Tænderne stærke Kartetænder. Af de europæiske Flodfisk kan kun Støren maale sig med Mallen i Størrelse. I Donau opnaar denne sidste en Længde af over 3 M. og en Vægt af 200—250 Kilo, og den er da saa tyk, at to Mænd næppe kan omspænde den. Issen, Ryggen og Randen af Finnerne er blaasort, Siderne grønsorte, ned imod Bugen tegnede med grønlige Pletter; Bugen er rødlig eller gulhvid, marmoreret med blaasort. Skægtraadene er seks i Tallet; de to lange paa Overkæben er hvidlige, og de fire korte paa Overkæben rødlige. Mallen er udbredt fra Sydsverige ovei- hele Mellem- og Østeuropa samt over en ikke ringe Del af Vestasien. Som bekendt lever der Maller i Sorø Sø. Mallen er især almindelig i den ne-derste Del af Donau og fanges desuden ret jævnligt i Oder, Elben og Weser. Den holder sig til dybe, dyndede Steder og lurer der bag Stene, Træstammer o. s. v. paa sit Bytte, spiller med Føletraa-dene og griber de efter dem snappende Fisk, men den tager ogsaa