Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 139 Krebsdyr, Frøer, Vandfugle og i det hele alt, hvad den kan naa og sluge. Ja man har endog i Maven af en ved Pressburg fangen Malle fundet Levninger af en Dreng og i en anden en Hund; den tager nemlig ogsaa gerne Aadsler. Legetiden falder i Juni eller Juli, og saa længe den varer, finder man i Almindelighed Mallerne parvis sammen. De nærmer sig da til Bredderne for at afsætte Æggene mellem Siv og Rør og bliver tillige, hvad de ellers ikke plejer, liggende hele Dagen paa lavt Vand. Hunnen skal kun lægge omtrent 17,000 Æg, af hvilke Ungerne allerede fremkommer 7—9 Dage efter. Ungerne har paafaldende Lighed med Haletudser. Mallen er meget sejlivet og kan holde længe ud over Vandet, selv om Solen falder lige paa den. Den kan derfor let føres fra et Vand til et andet, men da dens grove Kød langt fra er velsmagende, og da den desuden er skadelig for alt andet Fiskeri, er der ingen Grund til at bringe den ind i Fiskevande, hvor den mangler. Om nogle af de interessanteste blandt de varme Lande, særlig Afrikas og Sydamerikas mange Maller meddeler vi efter »Vor Klodes Dyr« følgende: Mest berømt er den elektriske Malle (Malapte-rurus electricus), der hører til en i flere Retninger afvigende Slægt. Den nærmer sig i Bygning til den almindelige Fisketype, men mangler ganske Rygflnne, i hvis Sted den har en temmelig stor Fedtfinne, der er stillet lige over Gatfinnen. Munden er omgiven med ret lange Føletraade, og mellem Hud og Muskulatur ligger udbredt hen over Dyrets Sider de store elektriske Organer, der ser ud som et gulligt Fedtlag. De bestaar af et Antal hindeagtige, tværstillede Pia-