Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
DYRENES LIV
der, forbundne med hverandre ved slimlignende Vævslag, og de er meget rige saavel paa Blodkar som paa Nerver.
Den elektriske Malle bliver indtil Mt. lang; den er glathudet, graalig med mørkere Ryg og med uregelmæssigt fordelte, sorte Pletter, og den forekommer i Nilen og i vestafrikanske Flader, hvor den ingenlunde er sjælden. Berører man den med Fingrene, vil man i de fleste Tilfælde modtage el ret stærkt elektrisk Stød, der dog ikke er synderlig smertefuldt. Paa mindre Dyr kan det dog nok tænkes at virke lammende eller maaske endog dræbende, og de elektriske Fisk bruger da ogsaa deres Udladningsevne foruden til Forsvar tillige som Jagtvaaben. Allerede heraf kan det sluttes, at Udladningerne maa være ledede af Dyrenes Villie. Efter hvad Büttikofer beretter, synes det, at Brehm, fra hvem ovenstaaende nærmest er hentet, undervurderer den elektriske Malles Slag. En af hans Ledsagere fik saaledes engang et saa heftigt elektrisk Stød ved at berøre et stort, paa Krog fanget Eksemplar, at han gik. bagover, og selv kun fingerlange Fisks Udladning kan ved Berøring med Haanden føles helt op i Skulderen.
Slægten Clarias omfatter et Antal aalelignende Arter, hvis meget lange Legemer i stor Udstrækning indrammes af Ryg- og Gatfinnen, idet Gattet sidder langt fortil, og Rygflnnen begynder tæt bag ved Hovedet. Haleflnnen er derimod kun lille, og Brystfinnens 1ste Straale er omdannet til en savtakket Pig, der kan bibringe slemme, vanskeligt helende Saar. Gællerne er lidet udviklede, men til Erstatning har de herhen hørende Fisk et Apparat, der minder om det tilsvarende hos Klatreflsken. I et med Gællehulen forbundet Rum findes der nemlig nogle træagtigt forgrenede, blodkarrige, fra Gællebuerne udgaaende Dannelser, som uden Tvivl tjener som et Slags Lunger til Supplering af Gælleaandedrættet. — I Nilen er Aalemallen (C. anguillaris) en af de almindeligste Fisk, navnlig i Deltaegnene. Den bliver indtil 60 Ctm. lang og er Genstand for ivrig Fangst, naar den, efterhaanden som den aarlige Oversvømmelse taber sig, og dens Tilholdssteder tørrer ind, søger over Land til endnu fyldte Kanaler eller Flodløb. I Liberia bebor flere Arter af denne Slægt, af hvilke en skal kunne blive meget stor, de stille Skovaaer og dybe, overskyggede Damme. De fanges i Masser og er et vigtigt Næringsemne for de Indfødte.
Aalekvabbelignende er den østafrikanske Plotosus anguillaris, hvis Brystfinnepigge er meget spidse, og Hænderne paa dem, der ufor-sigtigt griber en saadan Fisk og stikker sig paa dem, svulmer op ligesom efter Slangebid. En anden Malle fra samme Strøg, Eutropus depressirostris, opholder sig paa det lave Vand ved Floders og Søers græsklædte Fladbredder, hvor den, der som alle Maller er meget røverisk anlagt, jager andre Fisk. Den forstyrrer ofte den medende, idet den i sin Iver jager audre Fisk fra Agnen uden selv at bide paa, og den bibringer slemme Stik, idet dens takkede Finnepigge