ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
144 DYRENES LIV den eller ligefrem i Forbindelse med den, ligesom ogsaa nogle ejendommeligt udviklede, fjedrende, som Stemmegafler virkende Smaa-knogler, hvis Svingninger alene er i Stand til at frembringe Lyd. Ved Musklernes Sammentrækninger sættes den luftfyldte Svømmeblæres Vægge og Skillerum i Svingninger sammen med de omtalte Knogler, og af disse Svingningers Hurtighed afhænger den frembragte Lyds Karakter. Der er ingen Tvivl om, at Fiskene — de Fisk, vi her har med at gøre — kan give Lyd efter Behag, saa lidt som om, at det jo kan modulere Lyden inden for visse, snævre Grænser. Anderledes forholder del sig med de Lyde, der fremkommer ved Pigstraalcrnes Bevægelser. De afhænger for saa vidt ikke af Fiskenes Villie, som de er uadskilleligt knyttede til Bevægelser, der har ganske andre Formaal end at frembringe Lyd, og deres Betydning kan, hvis de overhovedet har nogen, kun være den at vare Fjenden om, at den angrebne er paa sin Post og beredt til kraftigt Forsvar. De kan altsaa maaske opfattes som skræmmende eller afskrækkende, og deres Betydning i saa Henseende forstærkes da muligen ved de samtidigt fra Svømmeblæren udgaaende Lyde. Begge høres oftest paa samme Tid og saaledes blandede, at det kan være vanskeligt at skelne den ene fra den anden. Saavel de egentlige Pansermaller som Doraderne foretager undertiden Vandringer over Land for at søge til et nyt Vandsted, naar det, der var deres Hjem, er tørret ind. De vandrer tit i store, sluttede Selskaber, og Turene skal kunne tage flere Døgn. Da de ikke er i Besiddelse af Indretninger til Luftaanding, og da de heller ikke har særlige Apparater beregnede paa at tilbageholde en større Mængde Vand, maa de formodentlig holde Gællelaagene tæt lukkede, for at Gællerne ikke skal blive tørre, og de vandrer kun om Natten men søger om Dagen Skjul og Ly paa saa fugtige og skyggefulde Steder, som de kan finde. De Indfødte gør ikke sjældent gode Forretninger, naar de er saa heldige at støde paa et saadant Malletog, der kan være stort nok til at fylde adskillige rummelige Kurve. Ogsaa Doraderne bygger i Begyndelsen af Regntiden Bladreder, i hvilke Æggene anbringes, og som ofte er skjulte i et Hul i Bred eller Brink. Begge Forældrene forbliver i Nærheden, indtil Æggene er udklækkede, og forsvarer dem efter bedste Evne. Af andre Maller nævner vi den ofte omtalte Vulkanmalle (Stygogenes cyclopum), en kun c. 10 Ctm. lang, fladtrykt, olivengraa, sortplettet Fisk, der nu og da siges at blive udslynget i umaadelige Masser af visse Vulkaner i Andeskæden. De Indfødte omkring disse har ofte forbavset sig over, hvor det kan være, at de saaledes »udslyngede« Fisk hverken er skoldede eller kogte, og denne Kendsgerning kan unægtelig vække Tvivl om Sammenhængen. Günther paastaar da ogsaa, at de slet ikke »udslynges«, men at Forholdet er langt simplere. Disse Maller lever sammen med andre Smaaflsk, der dog kun er faa i Tal ved Siden af dem, i de smaa Vandløb