Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

152 DYRENES LIV det meste søger Karpen sin Føde ved eller i selve Bunden, hvor Smaadyrenes Hærskarer er travlt sysselsatte med at fortære de i Opløsning værende Plantedele. Den staar da i en skraa Stilling, med Hovedet nedad, og »Trynen« farer uafbrudt ned i Dyndet og trækkes atter ind, og hver Gang pumpes en Del Dyr op. Der er saa-ledes ikke det Rum i Vandet, det være sig ved Bunden, imellem Vandplanterne eller i Overfladen, som Karpen ikke formaar at udnytte, og hele Sommeren igennem mæsker den sig til den kommende Vinter. Hvor Karpen end søger sin Føde, kan det ikke undgaas, at der gaar Plantedele med ind, ved Bunden ogsaa Dynd, Smaasten °- 1-; grovere Dele, der kunde volde Tarmkanalen Fortræd, holder den fast mellem Ganepuden og Gællebuerne og spyer dem derpaa nok saa behændig ud, men Algetraade og andre fine Plantedele faar den lade passere; man har heraf draget den Slutning, at Plante-emner udgør en væsentlig Bestanddel af Karpens Næring, men det er ikke saa, thi Plantedelene gaar næsten lige saa ufordøjede, ud af Tarmen, som de kom ind; sin Vækst og Fedme skylder Karpen (i fri Tilstand) hovedsagelig de dyriske Stoffer. Karpen leger, naar Vandet har naaet en Varmegrad af mindst 13° R., hvilket under almindelige Vejrforhold indtræffer i Slutningen af Maj; i kolde Foraar kan Legetiden trække længere ud, helt hen i Juni eller endnu senere. Den formerer sig overmaade stærkt; en Hunflsk paa l1/2 Kilo indeholder omtrent 200,000 Æg, og større Hunner har 500,000 til 700,000 Æg. De modne Hunner er derfor let kendelige paa den brede Bug samt paa den fremstaaende Tarm-og Kønsaabning (»Navlen«), og Rognmassen udgør en Trediedel af hele Legemets Vægt. I Legetiden trækker Hunnerne ind til Bredderne, hvor der er lavt, og Hanflskene følger efter; naar Hunflsken har fundet en passende Plads, lægger den sig halvt om paa Siden, hvorpaa Hannerne iler til og under lydelig Piasken lader den befrugtende Sæd flyde hen over de udtrædende Æg. De enkelte Æg er smaa, nemlig omtrent 11/3 Millimeter i Tværmaal, lysegule eller gulgrønne samt klæbrige, saa at de forener sig til Klumper og bliver hængende ved Planternes Blade og Stængler. Klækningen varer en til to Uger, alt efter Temperaturforholdene; den spæde Unge holder sig i Ro nogle Dage, indtil den ved Bugen hængende Blommesæk er fortæret; saa trænger den straks til anden Føde og begynder at snappe de smaa bitte Dyr, der sværmer om den. En Mængde Yngel omkommer og falder som Bytte for andre Fisk, Frøer, Salamandre og Vandinsekter; men den, der bliver tilbage, vokser af en Ferskvandsfisk at være forbavsende hurtigt, naar den kan finde nok af Føde. Ifølge en Angivelse fra Udlandet vejer en en-aarig Karpe 8 Gram, en to-aarig 32 Gram, en tre-aarig 1/2 Kilo, en flre-aarig 1 Kilo, en fem-aarig 2—4 Kilo og en otte-aarig 9—'10 Kilo. Men Tilvæksten er naturligvis meget uens i forskellige Vande og afhænger af Livsbetingelserne; i hvor høj Grad denne Fisk formaar at udnytte gode Kaar fremgaar af, at man ved Fodring i