Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEF1SKENE 153 Damme kan avle Karper, der vejer 1—2 Kilo, naar de er knap 21/s Aar gamle. Hannerne er sædvanlig legefærdige i det tredie Aar, Hunnerne i. det fjerde Aar. Fra denne Tid tager Kønsorganerne til i Omfang Aar efter Aar; endnu i en Alder af 12 Aar er Karpen fuldt avledygtig, men saa tager Frugtbarheden atter af. Det fortjener endnu at omtales, at man ikke sjældent træffer »golde« Karper, det vil sige Eksemplarer, som efter deres Alder og Størrelse forlængst skulde være forplantningsdygtige, men har Kønsorganerne lige saa smaa og uudviklede som ganske smaa Individer. Slige ufrugtbare Karper ser ret paafaldende ud ved Siden af normale Eksemplarer; de har kortere Krop, tykkere Hoved og kødfuldere Ryg, men er — som rimeligt — meget tynde paa Bugen ved Gattet. De anses for særlig velsmagende og skal have et meget fint og fedt Kød; i forrige Aarhundrede fandt en engelsk Fisker derfor paa at frembringe Goldhed ad kunstig Vej, idet han kastrerede Karperne; Operationen var ganske ufarlig for Fisken, men synes atter at være gaaet af Mode. I frie Vande skal Karpen ikke blive over 15 Aar gammel, men hvis man tør tro Beretninger fra ældre Tid, kan Kultur-Karpen opnaa en meget høj Alder. I Versailles skal der have været Karper, som var udsatte i Dammene under Ludvig den Fjortende (omtrent 1690), og som endnu fandtes der 1830. Naturforskeren Grev de Buffon forsikrer, at han har set Karper, der skal have været halvandet Hundrede Aar gamle. Karpen har et fortrinligt Kød og er den værdifuldeste af alle Karpefisk. Man vurderer den især højt i Egne, der ligger borte fra Havet, og hvor man har vanskeligt ved at forskaffe sig Saltvandets velsmagende Fiskearter. Der ei dernæst — set fra et økonomisk Standpunkt — den gode Egenskab ved Karpen, at den er meget sejlivet, saa at den kan forsendes levende, i kortere Afstand mellem fugtigt Halm, paa længere Rejser i Kar med Vand. I Beholdere med rindende Vand kan den holdes lang Tid; paa denne Maade opbevarer Fiskehandlerne den fra om Efteraaret til hen paa Foraaret, i hvilket Tidsrum Kødet er mest velsmagende. I de sydligere Dele af Europa tilbereder man af Rognen en Kaviar, der vel ikke er synderlig god, men dog finder Købere, især blandt Jøderne, som efter Lovens Forskrifter ikke maa nyde den ægte Kaviar af Stør, da denne Fisk mangler Skæl af sædvanlig Art. Som Kuriosum kan endnu anføres, at Lækkermunde sætter mest Pris paa »Karpetungen«, hvorved forstaas den pudelignende Masse af Muskler og Fedt, der ligger under Hovedskallen, bagved Ganen. Som allerede omtalt har Karpen mange Egenskaber, der gør den velskikket til Fiskeavl. Mennesket har da heller ikke undladt at drage Nytte heraf, saa at denne Fisk flere Steder i Mellem-Europa ligefrem er et Husdyr af megen økonomisk Betydning. Det er navnlig Bøhmen, der i saa Henseende gaar i Spidsen, og den Kendsgerning, at der alene paa Godset Wittingau findes 300 Karpedamme, som giver et aarligt Udbytte af over en kvart Million Kilo Fiske-