Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
DYRENES LIV
kød, er tilstrækkeligt Bevis paa denne Erhvervsgrens Vigtighed. Ogsaa i Danmark er der i den seneste Tid kommet nyt Liv i Karpeavlen, hvorfor nogle Oplysninger om Fremgangsmaaden bør medtages. Til Grund for Fremstillingen lægger vi et af A. Feddersen udarbejdet Skrift: »Lidt Vejledning til Karpeavl« (udgivet af »Dansk Fiskeriforening«): Valget af Dammene er af stor Betydning, da ikke ethvert Vand egner sig til Karpeavl. Karpedammen maa ligesom enhver anden fuldkommen Fiskedam være saaledes indrettet, at den hurtig og let kan tømmes (»tappes«) og atter paa ny fyldes (»spændes«). Dernæst maa Vandet have en passende Varme, om Sommeren oppe ved omtrent 20° C. og derover; en Dam, der faar Tilløb af Kildevand og derfor om Sommeren er kølig, er saaledes ikke tjenlig til Karpeavl; omvendt maa den Dam, hvori man over-vintrer Karpen, ikke modtage for meget koldt Vand til 0°, thi saa holder Fiskene ikke ud. Da det gerne vil vise sig dyrt at udgrave Damme helt og holdent, gør man bedst i, saa vidt muligt, at rette sig efter de stedlige Overfladeforhold. I Danmark findes ikke faa Dale med Tværdale eller skraanende Lavninger, i hvilke man ved simple Afspærringer eller Grøftevolde vil kunne stemme Vand op til Damme. Dette sker naturligvis lettest, hvor Dale eller Slugter gennemløbes af en Bæk eller større Grøft. Men ogsaa langs adskillige danske Aaløb vil der ved en passende Afledning af Aavan-det være god Lejlighed til at indrette Damme. Til en gennemført Karpeavl kræves flere Damme. Først er der Yngledammen, der tjener til Fiskens Formerelse; deri leger de, og Æggene klæk-kes i den. Denne Dam holdes kun fyldt med Vand i Legetiden, den øvrige Del af Aaret ligger den fuldstændig tør; kun paa denne Maade er der nemlig Udsigt til at faa tilintetgjort de Dyr (Insekter, Salamandre og Frøer), der æder Æg og Yngel. løvrigt maa Yngledammen opfylde de Betingelser, der kræves, for at Legeflskene skal finde sig tilpas; den maa ligge aaben for Solen, værnet imod Vinden og ikke overskygges af Træer og Buske. Alt efter Dammens Størrelse sætter man flere eller færre Legefisk i den. Yngledammen indeholder snart en langt talrigere Fiskeyngel, end den kan yde Næring til, og Yngelen maa derfor fiskes op og udsættes i andre og større Damme, de saakaldte Vækstdamme. Yngelen bliver altsaa omtrent 5 Dage efter, at den er udklækket, sat over i Vækstdam Nr. 1, der for hvert 100,000 Stykker har et Flademaal af omtrent Tønde Land. Omtrent 4 Uger senere er Yngelen nogle Centimeter lang og maa flyttes paa ny, fordi Dam Nr. 1 saa er udtømt for Foder. Indtil da er der gaaet indtil 25 pCt. tabt, saa at man kun faar omtrent 75,000 Stykker til Udsættelse i Vækstdam Nr. 2. Ogsaa denne Dam har ligget tør saa længe som muligt; den har været tilsaaet med Grøntfoder, som man høster, inden Vandet slippes ind. For hver Tønde Land indsættes omtrent 580 Stykker Ungfisk, der om Efteraaret giver omtrent 550 Stykker, som har faaet en forøget Vægt af ’/g Kilo pr. Styk. Indsætter man kun