Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 155 ca. 275 eller 165 pr. Tønde Land, kan man endog have Fisk paa 1/2 Kilo pr. Styk efter den første Sommers Udløb. Vækstdam Nr. 3 modtager de etaarige Karper. Man regner omtrent 300 Stykker pr. Tønde Land, og man faar, dersom da Rovfisk er holdt ude, om Efteraaret omtrent 285 Stykker toaars Karper, der vejer 1/3—3/i Kilo, sjældnere 1 Kilo (og kun ved, at man har udsat et mindre Tal). I Fededammen opnaar Karperne endelig deres sælgevær-dige Størrelse, hvilken er 1—1% Kilo; det lønner sig nemlig ikke at fodre Karper op til en højere Vægt. Dersom man vil holde en større Del af Dammene tørre om Vinteren, hvilket er en særdeles stor Fordel, er O verv in tri ngs dam m e nødvendige. En saadan skal være dyb, uden Dynd og have tiisti ækkeligt, men dog ikke for stærkt Tilløb af Vand, helst ikke fra Aa eller Sø. Man regner at kunne overvintre 2500 til 3000 Stykker Karper pr. Tønde Land og af Smaakarper (paa V 8 Kilo) omtrent 20,000 Stykker. Overvintringsdammen tømmes gerne sidst i April, renses for Dynd og ligger helst tør Sommeren over. Endelig er der Salgs- eller Kammerdammen, der modtager de sælgeværdige Fisk; den skal gerne være dyb, f. Eks. 3 M., og dens Vandtilløb tnaa være friskt og rigeligt. For hver Kvadratmeter Overflade af Dammen kan man holde 50 Kilo Karpe. — Ved et mindre Anlæg, hvor man kun kan have en Fededam paa f. Eks. henved 2 Tønder Land, maa Vækstdammene være tilsammen henad 1 Td., Yngledammen 1 Skp. Land og Kammerdammen omtrent halvanden Skp. Paa et Flademaal af omtrent 3 Tønder Land kan man altsaa have en fuldstændig Karpeavl. Undertiden kan Yngledammene give saa megen Yngel, at Driftens Udbytte væsentligt bliver stort ved Salg af Ungfisk til Pladser, hvor man nok kan have Karpehold, men ikke Karpeavl. Paa adskillige Ejendomme findes nemlig Lejlighed til at holde Karper til Opvækst og Fedning, men derimod ikke Damme nok til en gennemført fleraarig Drift med aarligt Fiskeri. Et saadant Karpehold lønner sig meget godt, dersom Vilkaarene er heldige. — Man har længe vidst, at en frugtbar Dambund gav det bedste Udbytte, men man havde før Susta’s førnævnte Undersøgelser over Karpens Ernæring ingen sikker Opfattelse af, at Frugtbarheden var et Vilkaar for Plantevækstens og det lavere Dyrelivs Fremkost, og først derefter for Fiskelivet. Vandplanterne tjener til Føde for Smaadyrene, og disse ædes af Karpen; det er derfor en af Damkulturens Opgaver at sørge for, at et passende Plante- og Dyreliv stadig kan udvikles i Dammene, thi ellers kan de ikke vedligeholde Evnen til at fremkringe Fiskekød. Det bliver derfor efterhaanden almindeligt at gøde og dyrke Dammenes Bund. I Böhmen har man til stor Fordel for Damkulturen gødet med Kalk, Fosfat, Latrin- og Staldgødning. Endvidere bruger man at lægge Dyndet fra Dammene op paa disses sandede Bredder, der saa vokser til med Siv og Rør, slaas og derefter piøjes ned. Det tørre Hø fra Dammenes Bredder lægges i Dynger, dækkes og blandes med Muldjord, samt saa vidt