Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

156 DYRENES LIV muligt ogsaa med Gødningevand. Herved erholder man da en Kompost, der bruges til Gødning for de tørlagte Damme, der dyrkes med forskellige Markfrugter. Undertiden drives Avlen aldeles rationelt med stærk Fodring ved Siden af den naturlige Føde; som Foder anvendes især Blodmel, Kødmel og forskellige Bælgplanters (Ærter, Vikke og Lupin) kvælstofrige og bløde Frø. — Dersom der skal vindes fuldt Udbytle af Karpedammene, er det naturligvis nødvendigt at holde flskeædende Dyr borte, saasom Odder, Katte, Vandspidsmus, Hejre, Aalekrage, Skallesluger og Terne. Vildfisks Nærværelse er opsaa uheldig, bl. a. naar de tager samme Føde som Darofiskene; uagtet man anbringer snævre Riste i Tilløbet, kommer der dog ved Foraarstid Fiskeyngel ind fra Fri vande. Fra de mindre Damme kan de fjærnes ved Tørlægning: i større Damme, der nødvendig maa holdes fyldte i 2—3 Aar, maa man sætte Rovfisk ind, der kan genoprette den forstyrrede Ligevægt; af den Grund spiller Gedden en vigtig Rolle som Karpedammens Regulator, idet den æder de Smaaflsk, som tilfældig slipper ind, ligesom den forhindrer Karperne i at lege i Fededammene eller æder Yngelen, dersom nogle alligevel kommer i Leg; den vil ogsaa udrydde alle de Karper, der af en eller anden Grund er hæmmede i Væksten. Gedden vokser imidlertid hurtigt, og man anvender derfor ofte i dens Sted Sandarten, der aldrig forgriber sig paa de større Fisk. De smaa Skadedyr (Vandkalve og Guldsmedelarver, Vandtæger, Fiskelus, Igler o. s. v.) udryddes sikrest ved fuldstændig Udtørring af Dammene og ved først at sælte Vand i dem, umiddelbart forinden de skal i Brug paa ny. Fangsten sker for største Delen med Vaad, hvor Dammen eller Søen ikke er saaledes indrettet, at man kan lade den løbe tør. I større Søer fanger man Karpen i Ruser eller i store Vidjekurve, hvori man lokker den ind. Man danner smalle Gange ind imellem Rørene eller Sivene ved Hjælp af en Le og lægger Rusen i Gangen. I Legetiden gaar Karpen ind til Bredderne, hvor der er lavt, og den bliver da slaaet med Lysteren eller skudt. Den kan ogsaa fanges paa Bundkroge. Til Agn bruges Regnorme, et Stykke gammelt Svejtserost eller Brød, sammenæltet med Honning.« Karper, som holdes i mindre Damme og fodres til bestemte Tider, vænner sig meget snart til at indfinde sig paa Foderpladsen og lærer at agte paa givne Tegn. Saaledes kommer de f. Eks svømmende ved Lyden af en »Middagsklokke«. Karpekarudsen (Cyprinus kollarii) ligner i nogle Henseender en Karpe, i andre en Karudse, og Forsøg har godtgjort, at det ikke er en særegen Art, men en Blanding eller Bastard af Karpe og Karudse. Om disse, i England foretagne Forsøg skriver Ad. Jensen: »Man satte i særlig dertil indrettede Smaadamme en Karpe-Han sammen med en Karudse-Hun og omvendt en Karudse-Han sammen med en Karpe-Hun; i begge Tilfælde blev Afkommet Karpekarudser, der, som venteligt var, viste en paafaldende Løshed eller Variabilitet