Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 157 i deres Mærker, saa at nogle lignede mere den ene Stamart, andre mere den anden. For dernæst at afgøre, om Bastarden er frugtbar, anbragtes en Karpe-Han i Dam sammen med en Hun af Karpeka-rudse, der saa ud til at være kønsmoden; ogsaa i dette Tilfælde fik man Afkom, men det var vanskeligt at skelne fra »fuldblods« Karper. Dette Forsøg tyder paa, at Bastarden ved fortsat Krydsning med Karpen efterhaanden faar Karudsemærket udvisket. Der forlyder intet om, at man anstillede det omvendte Forsøg, men det havde sikkerlig ogsaa været forgæves; thi det er en almindelig Regel i Dyreriget, at Han-Bastardens Sæd er ude af Stand til at befrugte en Hun, det være sig af en af Stamarterne eller af Bastarden. Karpekarudsen vokser langsommere end Karpen og har ringe Salgsværdi. Karudsen hører derfor til de Fisk, som Karpeavleren ikke gerne ser i sine Damme, thi den kan volde ham Tab.« Karudsen (Cyprinus carassias') mangler Skægtraade og har kun fire Svælgtænder paa hver Side. Dens Farve varierer meget; dog er den altid mere eller mindre messinggul paa Bug og Sider, medens Ryggen er mørk; Finnerne er rødlige. Karudsen bliver ikke meget over 20 Ctm. lang og opnaar en Vægt af henved 1 Kilo. Den forekommer i to Afarter: den korte Søkarudse og den mere langstrakte Damkarudse. Herom hedder det i »Zoologia Danica«: »Det var længe en gængs Anskuelse, at Sø- og Damkarudse repræsenterede særskilte Arter. Erfaringen har imidlertid vist, at Damkarudsen ikke er andet end en ved knap Næring og andre, mindre gunstige Omstændigheder opstaaet Afart eller Vantrivning af Søkarudsen. Hvis man sætter Søkarudser i en lille Dam, udarter de lidt efter lidt, og man vil efter nogle Aars Forløb have Fisk, der i Henseende til Legemsform staar midt imellem Sø- og Damkarudse, saa at de vanskeligt lader sig henføre til nogen af dem; naar endnu længere Tid er gaaet, finder man blot Damkarudser. Omvendt har man Bevis for, at Damkarudsen kan gaa over til den oprindelige Form; hvis Damkarudser overføres i en Sø, hvor der er rigelig Føde, bliver de nemlig i de følgende Generationer til Søkarudser.« Denne Fisk er meget almindelig overalt i Danmark, endogsaa i de mindste Damme. Ligeledes findes den i Norge, endog helt op til Nordland. Desuden har den hjemme i Mellem- og Østeuropa. Den foretrækker stillestaaende Vand, især Søer med sumpede Bredder eller mudrede Steder i Floder og Aaer, og den søger i det hele det mest urenlige Vand. Ligesom Karpen lever den især af Orme, Larver, raadnende Plantedele og Dynd, sænker sig ned i Mudderet, naar Kulden kommer og holder altsaa et Slags Vinterdvale. Kun i Legetiden nærmer den sig til Overfladen og til lave, med Planter bevoksede Steder, flokker sig sammen, smasker med Læberne i Vandskorpen og jager og leger, indtil Æglægningen begynder. Man har talt indtil 100,000 Æg hos den, altsaa forholdsvis kun faa; men alligevel formerer Karudsen sig hurtig. Den er især af Vigtighed i