ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
158 DYRENES LIV Egne, hvor Vandene ikke passer til Karpeavl, fordi de er mudrede. Thi Karudsens Kød bliver ikke som Karpens uspiseligt ved, at Fisken lever i et Mudderhul. I Ørreddamme er det meget fordelagtigt at holde den, da den afgiver Føde for Ørrederne. Den er i Almindelighed sejlivet og kan holde sig længe i Live paa det Tørre; den taaler ogsaa at fryse inde i Isen. I Rusland sætter man stor Pris paa denne Fisk, og ethvert Vandhul i Stepperne er opfyldt med den. Om Guldfisken (C. auratus') skriver Ad. Jensen: »Denne Fisk er i umindelige Tider bleven opdrættet i Kina, hvorved der er fremkommet mange Afændringer i Henseende til Legemets Form. Meget hyppig træffer man ogsaa Eksemplarer med vanskabte Finner. Rygfinnen kan saaledes være delt i en forreste og en bageste Finne eller den kan formindskes mere og mere, indtil den helt forsvinder. Ogsaa Gatfinnen, ja selv Halefinnen kan mangle. Eksemplarer med fordoblet Gat- og Haleflnne kan forekomme. Undertiden vokser Haleflnnen i en forbausende Grad, saa at den bliver længere end det øvrige Legeme samt trelappet; en slig Varietét kaldes »Slørhale«. Øjnene Teleskop-Slørhale, en kunstig Varietet af Guldfisk. hos en Krebs; Dyret benævnes da »Tele- kan samtidig træde frem af deres Huler, saa at de sidder paa Stilke ligesom skopflsk«. I sin Hjemstavns frie Vande ser Guldfisken helt anderledes ud, end vi kender den, idet den paa Ryggen er olivengrøn eller mørkegrøn, nedentil lysere med messinggult Skær. De ganske spæde Unger, der er født i Fangenskab, har endnu den oprindelige olivengrønne Farve, men bliver hurtigt røde. Overgangen viser sig i Begyndelsen ved smaa, sølvhvide Stænk paa Skællene. Disse Punkter bliver eftei'haanden talrigere og faar en prægtigere Farve, indtil Fisken bliver cinnoberrød med pragtfuld Guldglans, paa Bugen gaaende over i Sølvhvidt. Undertiden falder den røde Farve i det Rosenrøde, undertiden er den blandet med store, hvide Pletter. Fisken kan ogsaa være helt sølvhvid; »Sølvfisken« er derfor ikke andet end en albin (hvidfødt) Varietet af Guldfisken. Gennem Avl og Udvælgelse er der fremkommet en Mængde Farvevarieteter, som for en Del skyldes Kinesernes Dygtighed som Fiskeavlere. Af besynderlige Sammenstillinger i Farver kan følgende anføres: en Varietet er smuk kødfarvet med store, brune Pletter; en anden er himmelblaa paa