Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

160 DYRENES LIV ikke godt at ængstes eller at berøres, og man maa helst holde flere sammen, i det mindste to eller tre, fordi de ynder Selskab og ikke længe overlever en Kammerats Død. Ved omhyggelig Pleje bliver de snart tamme, tager Foderet af Haanden, og naar de lever i større Beholdere, lærer de hurtig at komme paa et givet Tegn. Til denne Fisks Avl indretter man smaa, paa enkelte Steder dybe Damme, dække» til Dels deres Bund med Stene, der afgiver Skjul, f. Eks. Tagstene og beplanter de lavere Steder med Vandplanter, for at Hunnerne kan hæfte deres Æg til disse. En Dam, der omtrent er 10 M. i Tværmaal, er tilstrækkelig stor, men kan man have den større, er det saa meget bedre. Alle andre Fisk, Rotter og Vandspidsmus maa omhyggelig fjærnes og ligesaa Frøer. Til Moderfisk vælger man Fisk, der indtil da ikke har været holdte i snævert Fangenskab, helst Fisk fra lignende Damme, og til Selskab giver tnan dem andre af samme Størrelse, som man skaffer sig fra et ganske andet Sted. Til den første Opdrætning af Yngelen vælger man smaa, lave Damme eller rettere Vandbeholdere med Dyndbund, der ligger ovenfor den egentlige Dam og kan tømmes fuldstændig ud i denne. Legefiskene bringes ind i en saadan Vandbeholder omtrent i Begyndelsen af Juni; man venter saa, indtil Æggene er bievne afsatte, og tager derpaa Fiskene ud og sætter dem tilbage i den store Dam. Dette sker for at hindre dem i at ødelægge Yngelen. Naar man fodrer godt, vil Ungerne allerede om Efleraaret kunne sælges, idet de da er bievne 10—12 Ctm. lange og kan taale at forsendes. Guldfisken er allerede legedygtig, naar den er et Aar gammel. I Fø)ge gamle kinesiske Encyklopædier begyndte man at holde Guldfisken som Prydfisk i Kina under Sung-Dynastiet, der tiltraadte Regeringen 960, og allerede i Aaret 1129 var den et almindeligt Husdyr. Der er vel i Kina ikke et Hus, hvor den ikke holdes en ten for Fortjenestens Skyld eller til Fornøjelse; til et velhavende Hjem hører gerne Have med Guldfiskedam, og i Kejserhoffets Parker holdes til Stadighed en stor Mængde Guldfisk af alle Varieteter, hvis Pleje paahviler et særligt Tjenerskab; for Kvinderne af de højere Samfundsklasser, der fører en meget tilbagetrukken Tilværelse, er denne Fisk til stor Adspredelse, og de forslaar mangen Gang Kedsomheden ved at betragte dens Liv og Færden. Ogsaa i Europa vinder Guldfisken mere og mere Indpas som Prydflsk; der bringes hvert Aar store Mængder i Handelen, og Avlen kan være meget indbringende. Den opdrættes i stort Antal paa flere Steder i Frankrig, saasom i Omegnen af le Havre, og derfra forsendes den over en stor Del af det øvrige Europa. Indtil 1880 fandt ogsaa i Tyskland stor Opdrætning Sted, saa at en enkelt Fiskeavler i Oldenburg aarlig bragte 300,000 Stykker paa Markedet. Men fra dette Tidspunkt bemægtigede Italienerne sig største Delen af Forretningen og begyndte at indføre Guldfisken i store Partier til Tyskland, saa at de har en aarlig Omsætning med dette Land af omtrent en Mil-