Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

162 DYRENES LIV lig til Søer, Damme og Sumpe med Dynd- eller Lerbund og en ikke alt for stærk Rørvækst. Den skal i Særdeleshed trives godt i gamle Lergrave. For Resten er det en dorsk og kedsommelig Fisk, som næsten altid opholder sig paa Bunden, om Vinteren graver sig ned i Dyndet og kun nærmer sig Overfladen i meget godt Vejr og i Legetiden. Ligesom Dyndsmerlingen trives den godt i Vande, som endog vrages af Karpen, fordi den kun behøver en ringe Mængde Ilf. Om Vinteren roder Suderen sig ligesom andre Karpeflsk ned i Dyndet og tilbringer der den koldeste Aarstid i en halv bevidstløs Tilstand. Noget lignende hænder ogsaa undertiden om Sommeren. Suderens Føde er omtrent den samme som Karpens, nemlig al Slags-Ormeføde og halvraadne Plantedele. Legetiden indtræffer omtrent midt i Juni, »naar Hveden blomstrer«. En Hun ledsages i Almindelighed af to Hanner, der følger hende fra den ene Plantebusk til den anden, imellem hvilke Rognen afsættes. Naar Suderen leger, gør den iøvrigt ikke saa megen Støj som adskillige andre Karpeflsk, og den er ved denne Tid saa lidet sky, at den endog lettelig lader sig fange med en Kætser. Dens Frugtbarhed er meget betydelig; Rognkornene er smaa, og hos en Suder paa 2 Kilo findes der næsten 300,000 Stkr. Først i sit fjerde Aar skal Suderen kunne forplante sig, og den vejer da omtrent 3/4 Kilo. Har Suderen Muddersmag, bliver den rensmagende ved at holdes nogle Dage i Hyttefad i rent Vand, hvorved den ligesom udvandes. Barbeslægten {Barbus) kendes paa sine 4 Skægtraade, som udgaar fra Overkæben, og paa den korte Ryg- og Gatflnne, af hvilke den førstnævnte har en temmelig stærk Finnestraale for til. Den almindelige Barbe {B. vulgaris) bliver 60—70 Ctm. lang og op-naär en Vægt af 4—5 Kilo; dog skal den endogsaa undertiden kunne veje fra 9—12 Kilo. Den har en langstrakt Form, og paa Ryggen er den olivengrøn, medens Sider og Bug er hvidgrønne. Ryg- og Gatflnnen er mørke, og de andre Finner rødlige. Barben lever i næsten alle Mellemeuropas Floder, men ikke i stillestaaende Vand. I Danmark kunde den godt trives i flere Vandløb, hvis der var nogen Fordel ved at indføre den; dens Kød er imidlertid løst og daarligt og saa overfyldt med Ben, at man næppe kan nyde det. Barben opholder sig især i Vandløb med sandet eller stenet Bund, om Sommeren gerne imellem forskellige Vandplanter. Saa snart disse visner bort om Efteraaret, søger den ud paa Dybet og skjuler sig under Stene eller graver sig ind under Brinkerne. Undertiden samles Barberne i overmaade store Flokke paa slige gunstige Skjulepladser; saaledes fandt man engang bag Broværket ved Zürich en Masse Barber af ikke mindre end ti Centners Vægt. Grundlingslægten {Gobio) har en mere eller mindre langstrakt Form og en Skægtraad i hver Mundvig. Ryg- og Gatfinnen er begge korte, men uden Pigstraaler,