Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 163 Den almindelige Gründling (G. flaviatilis') bliver 12 —18 Ctm. lang og er graalig med mørke Pletter, især langs Sidelinien ; under Bugen er den sølvhvid med et stærkere eller svagere rødligt Skær. Ryg- og Halefinnen er gullige med mørkebrune Pletter, de øvrige Finner ensfarvet bleggule eller rødlige. Gründlingen er udbredt over en stor Del af Europa og findes i Søer, Floder og Bække, endog i underjordiske Vande, saasom i Adelsberger Grotten. I Jylland er Gründlingen temmelig almindelig, men paa Øerne vides den kun at være funden paa Sjælland. Om dens Livsforhold skriver Ad. Jensen: »Denne lille Karpeflsk træffes baade i større Søer og i mindre Bække med stenet Bund; ogsaa i Damme, der faar Tilløb fra Kilder, kan den trives. Den skyer ikke Bjærgvande, gaar t. Eks. i Schweiz op til en Højde af c. 800 M. over Havet. Den holder sig helst ved Bunden, i den varmere Aarstid sjælden paa dybere Vand end henved 1 M.; her ligger den, gerne i Smaaflokke, tæt trykket til Underlaget og med Gründling. de parrede Finner spredt vandret ud, og det kan være vanskeligt nok at opdage Fisken, da dens Ryg falder godt sammen med Bunden i Farve. For det meste holder den sig stille, men de meget bevægelige Øjne holder godt Udkig, og den kan i Hast flytte sig. Den er ligesom andre Karpeflsk meget ømfindtlig for Vejrforandringer, og om Vinteren søger den Vandenes dybere Steder. Dens Føde be-staar fortrinsvis i Insektlarver (Vaarfluer, Tovinger og Døgnfluer), men den skal ogsaa tage Krebsdyr, Bløddyr, Orme og Fiskeyngel; for at skaffe sig Føde roder den ofte med Snuden i Bunden. I Sverige har man set Gründlingen lege i Slutningen af Maj, men tillige fundet rognfyldte Hunner langt hen i Juli, saa at Forplantningen kan strække sig over et længere Tidsrum. I Danmark er den fundet legende i Maj Maaned i Viborg Sø. Da Rognkornene i de opsvulmede Æggestokke er af forskellig Størrelse hos den enkelte Hunflsk, mener man, at al Rognen ikke afsættes paa en Gang, men lidt efter lidt. De modne Æg er bleggule samt forholdsvis store (omtrent 1,5 Millimeter i Tværmaal) og i Overensstemmelse dermed