Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

164 DYRENES LIV lidet talrige, nemlig et Tusind Stykker eller noget mere hos større Hunner. Den leger paa lavt Vand, idet den gaar i Smaaflokke paa en halv Snes Individer, og paa sandede Steder, hvor Æggene klæber sig til Smaastene. Den italienske Naturforsker Rusconi har givet følgende Skildring af Logningen: »Da jeg var i Desio (en lille By i Lombardiet), gik jeg tidlig om Morgenen en af de herligste Dage i Juli ved Bredden af Villa Traversi’s lille Sø. Pludselig hørte jeg en Støj. Jeg troede først, at nogen slog i Vandet med Kæppe eller med Fladsiden af en Aare. Da jeg lod Øjet glide hen over Bredden, opdagede jeg snart Stedet, hvorfra Lyden kom, og tillige dens Aar-sag: det var Fisk, som var i Færd med at lege. Jeg fik Lyst til paa nært Hold at iagttage dette Skuespil og sneg mig derfor hen til Stedet; i Læ af Buskene, som voksede langs Bredden, kom jeg Fiskene saa nær, at jeg bekvemt kunde betragte dem uden selv at blive set. Fiskene befandt sig i Mundingen af en lille Bæk, som var sval og klar, men førte saa ringe Vandmængde, at Stenene paa Bunden laa næsten helt tørre. Det var Gründünger. De nærmede sig Bækkens Munding; da svømmede de pludselig raskt til og gav derved Legemet et heftigt Stød fremad, saa at de skød omtrent 1 Meter op i Bækken, uden at hoppe i Vejret og ligesom glidende hen over Smaastenene. Efter dette første Tilløb standsede de, bøj-edeJ Krop og Hale skiftevis til højre og venstre og gned sig paa denne Maade med Bugsiden mod Bunden. Med Undtagelse af Bugen og den nederste Del af Hovedet laa herved hele deres Legeme paa det tørre. 7 til 8 Sekunder forblev Fiskene i denne Stilling. Derpaa slog de heftig med Halen mod Bunden, saa at Vandet sprøjtede til alle Sider, vendte om og gled atter ned i Søen for straks derpaa at gentage samme Forestilling.« Æggenes Klækning skal vare omtrent en Maaned. Yngelen holder sig temmelig længe samlet i en Flok, som færdes nær ved det Sted, hvor den er udklækket, og den er hurtig, naar den jages. Denne Fisks Levetid skal være kort, nemlig 3 Aar. Hvor Gründlingen forekommer nogenlunde almindelig, anses den for en god Spise, thi Kødet er fint, hvidt og let at fordøje. I Danmark anvendes den mest som Agnfisk til Fangst af Ørred, Gedde og Aal. Den kan holdes temmelig længe i Hyttefade eller i Kar med rindende Vand; derimod dør den ret hurtig, naar den kommer ud af Vandet, og naar den først er død, holder den sig ikke godt frisk, fordi Bugen bliver skør og sprænges. Da den er temmelig dristig og uforsigtig, bider den rask paa Krog, og den kan fanges lige fra Foraaret til Efteraaret. Orm er den bedste Agn, og man lader Krogen synke saa dybt, at den netop rører ved Bunden.. Bitter fiskene (Rhodeus) omfatter de mindste Karpefisk De har en sammentrykt, høj Krop, med en til Dels nedadvendt Mund uden Skægtraade. Der gives kun faa Ferskvandsfisk, som har en saa smuk Form og saa smukke Earver som den lille, 5 Ctm. lange