ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
BLØDFINNEFISKENE 171 rødt. Elritsen bliver 8—12 Ctm. lang. Hunnen bliver større end Hannen. »Elritsen er en livlig og selskabelig Fisk, der især holder sig til lave og rindende Vande med sandet eller gruset Bund. Man har ikke uden Grund sammenlignet dens Levevis med Ørredens, thi den findes altid i Vandløb, hvor der er Ørreder, eller som er passende for disse Fisk; den holder sig dog ikke i Selskab med den udvoksne Ørred, der er en af dens værste Fjender, men den gaar gerne i Flok med de kun et Par Ctm. lange Ørreder. Den søger ofte Skjul under Aabredderne, imellem Vandplanterne eller under Rødderne af Elletræer. Om Vinteren skal den holde sig rolig paa Bunden i Fordybninger, hvor den ikke er udsat for at bortrives af Strømmen. Den stiger højt op over Havets Overflade i Bjærgstrømmene, i Norge helt op i Birkeregionen indtil 1000 M., og i Alpernes Søer og Bække træffes den endnu ved en Højde af ca. 2500 M. Den træffes ogsaa stimevis i Brakvand, nemlig i Østersøens og den botniske Bugts Skærgaarde. Elritsen lever især af Insekter og Larver, stnaa Krebsdyr, Bløddyr og Orme; den tager ogsaa Fiskerogn og Fiskeyngel. Legen indtræffer ved Midsommertid. Æggene er ikke ret talrige, i det højeste et Tusind Stykker hos en enkelt Fisk, og forholdsvis store; de klæber fast sammen og afsættes paa Stene eller andre Genstande paa Bunden. Udklækningen tager 1—2 üger, alt efter Vandets Temperaturforhold. Elritsen skal ikke være forplantningsdygtig før i det tredje eller fjerde Aar. Kødet er fint og velsmagende, og flere Steder i Udlandet anses denne Fisk for en stor Lækkerbidsken.« (Ad. Jensen). * * * Tandkarperne (Cyprinodontes') slutter sig til Karpeflskene, som de ligner i mange Henseender, hvorimod de adskiller sig fra dem ved at have Tænder i Kæberne. Paa en eneste europæisk Art nær har de alle hjemme i Amerika. Den mest bekendte Form, det saakaldte F irøje (Anableps tetrophthalmus) har i Form megen Lighed med Smerlingerne. Det er et i flere Henseender mærkeligt Dyr, som beskrives saaledes i »Vor Klodes Dyr«: Firøjet er en langstrakt, fladhovedet, stumpsnudet Fisk paa indtil 20 Ctm.s Længde, som forekommer i Mængde paa de store, lavvandede Mudderbanker ved mange sydamerikanske Floders Mundinger. Dens Øjne er saa mærkværdigt byggede, at vi ikke finder noget tilsvarende hos noget andet Hvirveldyr; de er store, fremstaaende, og delte i to lige store Partier ved en vandret hen over dem løbende Bindevævsstreng. Hornhinde, Pupil og Regnbuehinde er tvedelte, men Linsen og Glaslegemet ikke, skønt Lydekker rigtignok siger, at Linsens øverste Halvdel er formet som hos Dyr, der skal se i Luften, medens den nederste er bygget som deres, der skal se i Vandet. Naar Firøjet svømmer i Vandskorpen, skal den, siges der, med sine Øjnes øverste Halvdel kunne se grant i Luften, med den nederste Halvdel i Van-