Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

172 DYRENES LIV det — noget, man dog vist af flere Grunde bør sætte et Spørgs-maalstegn ved. Firøjets Han og Hun er meget forskellige, og navnlig er den større Hans Gatfinne omdannet til et skælklædt, nærmest som en spids og temmelig smal Luffe formet Organ med en Aabning i Spidsen og uden Tvivl bestemt til Brug under Parringen. En saadan finder nemlig Sted, eftersom Hunnen er fosterfødende. Efter Fødslen udvikler Ungerne sig videre i en tvedelt, tyndhudet Sæk under Hunnens Bug, til de er 5 Ctm. lange. Da Kuldene er ret talrige, maa den sølle Moderfisk baade have Besvær af og tage sig underlig ud med den store, ungefyldte Bugsæk. I Brasilien bringes disse mærkelige Fisk sine Steder til Torvs i stor Mængde.« * * * Karpelaksene (Characinidae) har for det meste en Fedtfinne ligesom Laksefiskene, hvilke de i de allerfleste Henseender ligner. Tandforholdene er hos de forskellige Arter meget afvigende. I Europa findes ingen af de herhen hørende P'ormer; de har hjemme i Sydamerikas og Afrikas Floder, hvor de gærne optræder i uhyre Mængde. Næsten alle tjener til Føde for Mennesket, og enkelte er endog højst vigtige for Fiskeriet. Flere af Karpelaksene er meget graadige. Mest bekendt er Slægten Savlaks (Serrasalmo), der har en stærkt sammentrykt, høj Krop, en savtandet Bug og et frygteligt Tandsæt, som disse Dyr til Gavns forstaar at bruge. Alle Arter af denne Slægt har slore, skarpe, trekantede Tænder i begge Kæber samt i en Række paa Ganen. De mest bekendte Arter er den 30 Ctm. lange Piraya (S. piraya) og K ara i b fisken (S. rhombens), en lille Fisk af henved 20 Ctm.s Længde, med en Snude, som kan trækkes stærkt tilbage, og med frygtelige Tænder. Den er askegraa med et grønligt Skær paa Ryggen, medens Bug og Finner er smukt orangegule. — Alle Savlaks lever i Syd- og Mellemamerikas Floder, sjældent eller aldrig nær ved Mundingerne, men omtrent 40 — 60 Sømil inde i Landet; de findes som oftest i Flodbugter, som omgives af Klipper eller er opfyldte deraf. Paa større Floder ledsager og omringer de Fartøjerne for at være ved Haanden i det rette Øjeblik. »Hælder man«, siger Humboldt, »el Par Draaber Blod i Vandet, dukker de op i Tusindvis paa Steder, hvor der tidligere ikke var en eneste Fisk at se. Kastede vi smaa, blodige Kødstumper i Vandet, styrtede der faa Minutter efter talrige Stimer af Karaibflsk til og sloges om Maddingen.« Man betragter disse Fisk som de graadigste af alle Ferskvandsfisk, — »Ferskvandets Hyæner«. Det er ingen Overdrivelse; thi i Sammenligning med dem er Hyænerne fredelige og Gribbene beskedne Skabninger. Savlaksenes Graadighed overgaar enhver Forestilling; de angriber ethvert Dyr, som de kan faa fat i, ja endog Fisk, der er ti Gange større end de selv. Intet Pattedyr, der