BLØDF1NNEFISKENE
173
svømmer over Floden, undgaar deres Rovlyst; ikke engang Vandfuglenes Fødder eller Skildpaddernes og Alligatorernes Tæer er i Sikkerhed for dem. De skaaner overhovedet intet Dyr; selv har de ingen andre Fjender end Odderen og et Par store Rovfisk. De ved Floderne levende Dyr kender saa godt Pirayernes Bidskhed, at de, naar de drikker, tager sig nøje i Vare for at plumre Vandet for ikke at hidlokke de farlige Fisk. Heste og Hunde sætter derimod forsætlig Vandet i stærk Bevægelse paa et Sted og skynder sig der-paa, inden Savlaksene har samlet sig, hen til et andet, hvor der nu ingen Fare er, eftersom Fiskene er lokkede bort. Til Trods for denne Forsigtighed river disse ikke sjældent Stykker ud af Snuden
og Læberne paa de stakkels Dyr. Af flere Rejsebeskrivelser erfares, at ogsaa Mennesket har Grund til at frygte disse graadige Fisk. Saaledes fortæller Dobrizhofer, at to spanske Soldater blev overfaldne og dræbte af Pirayaerne, da de, svømmende ved Siden af deres Heste, satte over en Flod. Humboldt bemærker ogsaa følgende: »Karaibflsken overfalder badende og svømmende Mennesker og river ofte store Stykker Kød ud af dem. Selv om man i første Øjeblik kun saares ubetydeligt af dem, slipper man dog vanskeligt op af Vandet uden at have faaet slemme Saar. Flere Indianere viste mig paa deres Lægge og Laar meget dybe Ar, som hidrørte fra disse Dyrs Bid.«