Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 175 det en væsentlig Del af Befolkningens Føde, skønt det ikke i disse Lande har saa stor Betydning som i Sibirien og Nordvestamerika. Laks er nemlig den vigtigste Næring for de ved Kysten af Ishavet og det stille Hav levende Mennesker, og hverken de selv eller deres nyttigste Husdyr vilde kunne friste Livet uden disse Fisk. Derfor er ogsaa Laksefangsten disse Folks vigtigste Gerning, og deres hele Liv drejer sig nærmest om Laksen. Hele Sommeren igennem sysler de nemlig med at fange, tørre, røge, salte og spege den for at tilvejebringe det til Vinteren nødvendige Eorraad. Den ægte Laks (Salmo salar) udmærker sig ved sin langstrakte, mere eller mindre sammentrykte Krop og det forholdsvis meget lille Hoved med en fln og lang Snude. Den forreste Del af Plovskærbenet er kort, femkantet og uden Tænder, medens den bageste Del har en Række Tænder, der dog tidlig mistes. Laksens Ægte Laks. Ryg er blaagraa, Siderne sølvglinsende og Bugen skinnende hvid. Den kønsmodne Fisk har nogle faa sorte Pletter. Ryg-, Fedt- og Haleflnnen er mørkegraa og de andre Finner lysere. Laksen bliver over l1/2 M. lang og opnaar en Vægt af henimod 50 Kilo; men saa store Laks fanges nu kun i de nordrussiske Floder; i det øvrige Evropa er saadanne Kæmpelaks for længe siden forsvundne. Eksemplarer paa godt 1 M.s Længde og 15—16 Kilos Vægt gælder allerede for meget anselige. Laksen har en stor geografisk Udbredelse, der strækker sig over betydelige Omraader af det nordlige Atlanterhav og i de fleste større Vandløb inden for disse Omraader. I Danmark forekommer den overalt i Vesterhavet. Kattegattet og Østersøen; den mangler paa Øerne, men træffes i flere jyske Aaløb, hvoraf Gudenaa og Skernaa er de vigtigste. Af Ad. Jensens Skildring i »Zoologia Danica« tillader vi os at benytte følgende, vedrørende Laksens interessante Livsforhold: »I Sveriges store Indsø, Venern, forekommer en Form, der efter kyndigt Udsagn tilhører denne Art, om den end