Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

178 DYRENES MV delighed slet ingen Føde; dens Mave er tom og udskiller ingen sur og virksom Mavesaft, og der er ikke andet end en sejg, gullig Slim i dens Tarme; desuden er Spiserør og Mave snævert sammentrukne og foldede, Tarmvedhængene er indskrumpne, og Tarmvæggene kan endogsaa være for største Delen sammenvoksede, saa at der ikke er Spor af Rum imellem dem. I al denne Tid, der for den tidligst opstegne Fisks (»Vinterlaksens«) Vedkommende beløber sig til over et Aar, tærer Fisken paa den i Havet erhvervede Fedme; paa Bekostning af det opsparede Fedt holder den ikke blot Livsvirksomheden vedlige, men bringer tillige Æg og Mælke til Modenhed. Medens Æggestokkene i December kun udgør 1/2 pCt. af hele Legemets Vægt, vejer de i November fra l/5 til over 1/4 af Fiskens hele Masse. Finder der saaledes ved Kønsprodukternes Udvikling en livlig Stofomsætning Sted, er paa den anden Side det direkte Stoftab heller ikke ringe; fra Begyndelsen af August til Legetidens Indtræden aftager nemlig hver Hunlaks, trods det, at dens Æggestok vokser, 6 pCt. i Vægt. Det er derfor ikke til at undres over, at den udlegede Fisk, der — under Navn af »Nedfaldslaks« — vender tilbage til Havet, er meget mager og afkræftet; dens Vægt forholder sig til Opgangsfiskens som 11 til 20, eller den har med andre Ord sat omtrent Halvdelen af sin Vægt til under sit Ophold i Ferskvand. I Havets rige Dyreliv finder den saa en Erstatning for den lange Fastetid, og den kommer hurtigt til Kræfter og genvinder sin Fedme. — Denne Skildring af Laksens Levevis i Ferskvand støtter sig væsentligst paa Iagttagelser over Rhinlaksen. I England er man ved Undeisøgelse af talrige Fisks Tarmindhold kommet til et noget andet Resultat, nemlig at Laksen ikke underkaster sig en fuldstændig Faste, men tagsr nogen Næring, omend kun fra Tid til anden. I Finland skal Laksen i saa Henseende endog forholde sig forskelligt i de forskellige Floder, saa at den nogle Steder bider villigt paa Krog, andre Steder derimod ikke. Ogsaa i Skotland og Irland fanges Laksen paa Krog i mange ferske Vande. Og endelig hedder det om den islandske Laks, at den tager flinkt Regnorme, Muslinger og Snegle, der bruges som Agn, ja selv Laks i Legedragt fanges paa Krog. Det kan endnu anføres, at nyere Studier over Laksens Indvoldsorme paa smukkeste Maade har bekræftet Rigtigheden af den Anskuelse, at Laksens Levevis ingenlunde er ens i alle ferske Vande. Den fra Havet lige opkomne Fisk indeholder en Mængde Snylteorme, som den har erhvervet sig ved at fraadse i det salte Vands Dyr. Disse i Havet erhvervede Snyltere tager af i Antal, efterhaanden som Laksen gaar højere op i Floden, thi dels er ny Tilførsel udelukket, dels dør de alt tilstedeværende Orme lidt efter lidt ud. Det viser sig da, at medens Rhinlaksen ingensinde faar andre Snyltere under sin Dvælen i Floden, kan Laksene i andre Vandløb, f. Eks. i Østersøens Floder og i Floden Tay i Skotland erhverve sig en ny Bestand af Indvoldsorme og netop saadanne Arter, der kun erholdes ved at sluge forskellige