Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 179 Ferskvandsdyr. Dog er selv den mest forslugne Opgangsfisks Madlyst kun ringe. »Den maa formelig fristes og lokkes til at snappe de Lækkerbidskener, som Agnfiskeren byder den.« En hollandsk Naturforsker, Dr. Hoek, har nylig taget sig for at studere Kønsorganernes Tilstand hos de i Rhinen opstigende Laks. Ved Undersøgelse af en stor Mængde Eksemplarer er han naaet til det viglige Resultat, at de fra Havet lige indvandrede Fisk har Køns-stofferne desto mere fremskredne i Udvikling, jo senere Opgangen falder. De Laks, der gaar op i Vintermaanederne (»Vinterlaksene«), er nemlig »goldes hvilket blot vil sige, at deres Kønsredskaber er aldeles uudviklede; hos disse Fisk foregaar Rognens og Mælkens hele Udviklingsproces under det lange Ophold i Floden. Hos de hen paa Sommeren indvandrede Laks (»Sommerlaksene«) er Udviklingen af Kønsstofferne samt Fastetiden og den dermed følgende Afmagring allerede begyndt, medens de endnu var i Havet. Endelig er Kønsorganerne næsten helt modne hos de Individer, der først vandrer op om Efteraaret og umiddelbart før Legetiden. Samtidig med de sidste Efternølere begynder allerede de »nye«, for næste Aars Legeperiode bestemte, særdeles fede og umodne Fisk at indfinde sig i Floden. »Vinterlaks — Sommerlaks — Gydelaks er Trin i en uafbrudt fortløbende Udvikling.« — Legetiden indtræffer paa den skandinaviske Halvø sædvanlig i Oktober og November og i Schweitz fra Midten af November til Midten af December. Lægningen er skildret af Nordmanden Prof. H. Rasch, hvis Fremstilling gengives med uvæsentlige Udeladelser. Nogle Dage forinden Fiskene gaar op paa Legepladserne, holder de sig i de dybere Steder i Elven tæt nedenfor. Lidt efter lidt forøges Antallet af Legeflsk, der besætter de forskellige Legepladser. Disse Legepladser er grunde Steder i Elven med grov Sand- eller Grusbund, hvor Strømmen gaar raskt, men ikke voldsomt. I en Elv, hvor Gydningen begynder i Midten af Oktober, vil den største Mængde Fisk være beskæftigede med Forplantelsesforretningen i første Halvdel af November; og i de Elve, hvor Unglaksene (»Læksingerne«) begynder senere, vil Hovedgydningen rette sig derefter. Den for hver Elv normale Gydetid omfatter vel et Tidsrum af 1—2 Maaneder. Antallet af Legefisk aftager efter Hovedgydningen paa samme Maade, som den fra Begyndelsen tiltog indtil denne. Legefiskene kommer op paa Gydepladserne parvis, Hunnen ledsaget af Hannen. Parret gaar nu frem og tilbage, sandsynligvis for at vælge det Sted, der behager det bedst. Naar de er kommen overens derom, er deres første Forretning at udhule en Grube i Bunden, og de vælger altid Stedet der, hvor Bunden er fast, og aldrig der, hvor den bestaar af løsere Sand eller forhen er oprodet af andre Legefisk. Denne Fordybning, Æggegruben, istandbringer de paa følgende Maade. De stiller sig nogle Meter nedenfor den valgte Plads, gør et raskt Løb opad og søger at tvinge eller bore Snuden ned i Bunden, og ved dette Middel bliver hver-gang en Del Grus og Smaastene kastede ud til Siderne, medens de