Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

180 DYRENES LIV lettere Dele føres nedover med Strømmen. En Iagttager angiver, at begge Fiskene afvekslende tager Del i dette Arbejde, medens andre paastaar, at Hunnen er ene derom. Sandheden er vel den, at Han nen i Begyndelsen deltager noget i Arbejdet, men naar Gydningen er begyndt, har den nok at gøre med at holde Medbejlere og ægstjælende Ørreder i tilbørlig Afstand og Respekt, saa at Grubearbejdet da udføres af Hunnen alene. En saadan Grube er 23—47 Ctm. dyb, og naar Fiskene finder den tilstrækkelig rummelig til at modtage de Æg, som Hunnen formaar at udpresse ved Bugmusklernes Sammentrækning, nedlægger hun den første Portion deri. Saasnart dette er gjort, gyder Hannen, der har taget Plads ved Siden af og lidt nedenfor Hunnen, en Del Mælke, som synker ned i Gruben sammen med Æggene og befrugter dem. Under Gydningen er Fiskenes Legemer i en skælvende Bevægelse. Naar dette er sket, og Æggene har ordnet sig paa Bunden mellem Gruset (hvilket medtager faa Minutter), begynder Hunnen atter at fortsætte Udhulingen af Gruben mod Strømmen, ved hvis Hjælp det løsnede Grus og Smaastenene føres hen i Fordybningen nedenfor og tildækker de deri liggende Æg. Saaledes vedbliver de nu at grave, gyde og dække, indtil al Rognen er lagt. Naar flere Par er beskæftigede paa Gydepladserne, hænder det, at Hannerne, enten naar de gaar op til Æggegruberne, eller naar de driver ned ad Strømmen, kommer hverandre for nær, og da paafølger en kort Kamp, men forresten gaar alt for sig med Orden og Betænksomhed. Ved Daggry og i Aftenskumringen er Fiskene især ivrigt beskæftigede paa Legepladserne, dog ser man dem, der i en bredere Elv har anlagt Æggegruberne henimod Midten, fortsætte Forretningerne hele Dagen. Gydningen varer i flere (4—8) Dage, og en og samme Hun lægger Æg i flere Omgange og paa forskellige Steder, uagtet al Rognen er moden og løsnet fra sin Forbindelse med Æggestokken, naar Gydningen begynder. — Ældre Hanner har paa Spidsen af Underkæben en opstaaende, bruskagtig Tap, der hos meget gamle Eksemplarer bliver henimod 5 Ctm. høj, saa at Munden ikke kan lukkes helt i. Mange Formodninger har været fremsat angaaende Formaalet med denne Dannelse. Snart har man antaget den for at være et Stødapparat eller en Slags Spade, der anvendtes ved Udgravningen af Æggegruben, men den Omstændighed, at Hunnen, der er mest virksom ved dette Arbejde, mangler Krogen eller kun har en svag Antydning deraf, taler bestemt imod Rigtigheden af denne Tydning. Snart har man troet, at Hannen under Gydningen fattede om Hunnen med sin Krog for at presse Rognen frem; det fremgaar imidlertid af troværdige Iagttagelser, at noget saadant ikke finder Sted. Naar man dernæst i Krogen har villet se et Redskab, der skulde hindre de stridende Hanner i at aabne Gabet saa højt, at de kande tilføje hverandre dræbende Saar, saa stemmer dette ingenlunde med de virkelige Forhold; Hannernes hidsige Kampe i Legetiden faar nemlig undertiden det Udfald, at den ene af Parterne bliver paa