Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

182 DYRENES LIV er de uafbrudt udsatte for deres talrige Fjenders Angreb. »Ørred og al anden Fisk opsluger dem i Snese- ja Hundredvis; thi netop paa den Tid Ynglen kommer frem af Udklækningsgruberne, besøges Gydepladserne af en Mængde større og mindre Fisk, der ret fraadser i den lækre Føde, som den spæde Yngel skænker dem. Vandfugle, Vandspidsmus, Vandkalve og deres Larver, Larverne af Guldsmedde samt af Vaarfluer deltager i Gæstebudet. Vel søger de værgeløse Skabninger instinktmæssig Frelse ved at holde sig saa meget som muligt stille og skjulte — og uden dette Instinkt vilde de uden Tvivl alle være fortabte —, men selv om de har gemt sig nok saa godt, især ved at begive sig ind paa Grundene mellem Stenene, forfølges de ogsaa der af flere af de mindre Fjender, og en tilfældig Vandflom vil ødelægge dem i Tusindvis, idel Strømmen vil rive dem med sig og føre dem lige i Gabet paa deres talløse Fjender.« Saaledes skildrer Prof. Rasch den Ødelæggelse, hvorfor de spæde Unger er udsatte i Naturen, og en engelsk Forfatter har udregnet, at der af 30,000 i det frie aflagte Æg i Almindelighed kun bliver 4 eller 5 madnyttige Fisk, medens der ved kunstig Udklækning esholdes det samme Antal voksne Fisk for hver 800 Æg. Naar den lille Skabning er 21/2 Ctm. lang, har den fortæret Blomtnesækken, og den snapper nu ivrigt efter de bitte smaa Vanddyr (Vandlopper og Mus-lingekrebs), der kommer i dens Nærhed. Senere binder den an med Fiskeyngel, Insekter, Larver og Orme. Den følgende Vaar har nogle af Ungerne opnaaet en Længde af omtrent 15 Ctm. og begiver sig paa Vandring til Havet; en anden Del er af forskellige Aarsager bleven tilbage i Vækst, hvorfor de maa tilbringe endnu en Sommer og en Vinter i det ferske Vand, saa at de først udvandrer i en Alder af 2 Aar. Man har sat Mærker paa de nedgaaende Lakspunger og mener derved at have faaet at vide, at de efter 3 Maaneders Forløb atter vender tilbage til det Ferskvand, hvorfra de kom. Men andre paastaar, at Opholdet i Havet varer godt et Aar. I dette Tidsrum vokser de saa stærkt, at de kommer til at veje P/2—3 Kilo, medens de knap vejede '/s da de vandrede ud. Det salte Vand frem-byder altsaa ganske anderledes gunstige Betingelser for Laksens Trivsel end de Vandløb, hvori Ungerne opfostredes, og saa snart Unglaksen har leget, skynder den sig ogsaa tilbage til Havet. Hvad den videre Tilvækst angaar, da véd man, at Rhinlaksene vejer 4 — 6‘/2 Kilo, næste Gang de kommer op i Floden, og næste Gang 6% —12 Kilo, men om der er et eller to Aars Forskel i Alder mellem Fiskene af de tre nævnte Størrelsesgrupper, véd vi ikke. (Tilsvarende Forhold med 3 bestemte Størrelsesgrupper (foruden Yngelstadiet) er nylig paaviste ogsaa for Gudenaaens Vedkommende.) — Medens Hunnerne under almindelige Forhold ikke leger, inden de vender tilbage fra det første Besøg i Havet, bliver en Del af Hannerne kønsmodne, før de har været i Saltvand, hvorfor de indfinder sig paa de ældre Fisks Legepladser og lister sig til at befrugte Æggene, naar de større Hanner er optagne af Kampe med Medbejlerne