BLØDFINNEFISKENE
219
beskrev, men andre ikke. Somme har en anden Farvetone nu; Bugen er meget mere hvidlig, og især er det iøjnefaldende, at Si-
derne har en stærk Metalglans; de skinner og lyser næsten som Sølv, og Øjnene, ja de ser helt anderledes ud — dette taget i to Betydninger. Dels er de nemlig nu meget store, paafaldende store, og dels cr de saaledes stillede i Ho-
Gul Aal. Hoved og forr. Del af Kroppen set ovenfra.
vedet, at de ser lige ud til Siden, ikke opad. Ser man oven fra ned paa Dyrets Hoved, kan man ikke faa Øje paa-Underkæbens Rande udenfor Øjnene. — Hovedet synes aldrig saa stort
Gul Aal. Hoved og forr. Del af Kroppen set fra Siden.
hos disse Aal; for Kroppen
er nu fed og vel næret, tykkere og bredere end Nakkepartiet; Snu-
den er tilspidset. Desuden er Brystfinnerne nu
som Regel ret spidse og smukt formede. Anstiller vi en mere detailleret Undersøgelse, finder vi, at Kønsorganerne er meget mere udviklede end hos de Aal, vi undersøgte i Juni Maaned; men til Gengæld
er Mave og Tarm
svundet ind — thi
Blank Aal. Hoved og forr. Del af Kroppen set ovenfra.
disse Efteraarsaal har næsten hørt op med at spise; de kan saaledes i Reglen ikke fanges paa Kroge.«
Man kan træffe Aal, som i Henseende til alle de
Blank Aal. Hoved og forreste Del af Kroppen set fra Siden. Forhold, der adskiller Blankaal fra gule Aal, staar paa Overgangen mellem begge.
Aalen kan opnaa en Længde af henved 2 M. og en Vægt af 5—6 Kilo, men den sædvanlige Størrelse for en fuldvoksen Hunaal