Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 223 »Udad mod det aabne Hav,« skriver Gemzøe, »derhen driver Instinktet dem, men mange Tusinder naar aldrig frem til Maalet. Overalt ved de danske Kyster, hvor Forholdene er til det, og man ved, at Aaletrækket gaar, staar der Aaleruser ude; ligeledes ved Sveriges Kyster. Dér skal der om Efteraaret staa ca. 18,500 Ruser; langs danske Kyster var der i Aaret 1900 noget over 22,600 Aale-gaarde og Ruser. Et anseligt Tal — og man forstaar, at Tusinder og atter Tusinder blanke Aal fanges paa deres Vej mod Havet. Overalt er Ruserne naturligvis stillede saaledes, at deres Munding vender i den Retning, hvorfra Aalene kommer, i Danmark i Hovedsagen mod Syd; thi fra Syd til Nord gaar Trækket her, langs Sveriges Østkyst inde i Østersøen gaar det derimod fra Nord Syd efter langs Kysten indtil Skaane, hvor det da antager Hovedretningen Nord. — Man har godtgjort Trækket ved Mærkningsforsøg. I Sverige og Finland har man anbragt mimererede Sølvplader i mange Blankaals Rygflnner og sluppet dem i Søen igen. Saaledes blev der den 24. Septbr. 1904 udsat 70 mærkede Aal ved Grisleham (Aalandsøerne); 15,6 pCt. indfangedes igen. En af dem toges ved Kivik i Skaane d’ 14. Novbr. samme Aar og havde saaledes i 51 Dage vandret mindst 650—680 Kilometer; den Hastighed, hvormed den var vandret, var følgelig mindst 13,3 Kilometer pr. Dag. — Dette ene Eksempel faar være nok; kun skal jeg lige nævne, at to Aal, som i 1905 blev mærkede og satte ud ved Sveriges Østkyst og ved Finland, blev fangede igen ved Øresund Syd for København og ved Helgenæs paa Jyllands Østkyst. — Forsøgene viser os særdeles tydeligt, at de blanke Aal fra Østersøens nordlige Del vandrer Syd efter saa langt som til Sveriges Sydpunkt, Skaanes Kyst, hvorfra de bøjer af mod Nord. — Sammen med Aalene fra de danske Farvande gaar de videre ud i Kattegattet; endnu ved Frederikshavn (og Skagen) fanges de — men derefter gaar de rundt om Skagen og ses ikke mere; thi udenfor Skagen drives der slet ikke Fiskeri efter blanke Aal. —• Den Hastighed, hvormed de vandrer, synes efter de svenske Mærkningsforsøg at kunne sættes til mindst 15 Kilometer pr. Dag, ialtfald for Vandringer, der har varieret mellem 17 og 30 Dage.« Vi er nu naaet til Formaalet med hele denne uhyre Udvandring: Aalens Forplantning — et Spørgsmaal, der længe var »brændende« og stod som en Gaade — og hvis Løsning næsten lyder som et Æventyr. Det faldt i den moderne Videnskabs Lod at skrive dette Æventyr, —■ vel at mærke et »Æventyi «, hvori intet er tildigtet, og hvori »det vidunderlige« er selve den nøgne Sandhed. Italienske og danske Naturforskere lærte os at tyde dette Blad i Naturens store Æventyrbog, — men ogsaa italienske Fiskere har været med til denne Tydning. Fra Messinastrædet kendte de sicilianske Fiskere meget godt nogle vandklare, ca. 6 Ctm. lange Smaaflsk, hvis Legeme er langstrakt, højt og stærkt sammentrykt — omtrent af Form som et paa