Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 235 træd paa Fiskeredskaber og blandt Fiskernes Fangst; Fisken tager den ud af Nettene, som den bider itu. Den kryber ind i Hummer-tejner for at fortære Indholdet, og den maa da ofte bøde med Livet for sin Dristighed; men hvis Tejnen er gjort af et bøjeligt Stof, borer den sig ud gennem en Aabning, som den udvider ved først at klemme Halen ind. Forresten kan den med sine skarpe Kæber slide en Line itu, der er saa tyk som en Finger. Ligesom Aalen kan den bruge Halen som en Gribehale, og det hænder derfor, at den fangne Havaal pludselig kaster sig ud af Fiskerens Baad. Den er meget sejlivet, og man har Eksempler paa, at den har levet ti Timer ude af Vandet. Havaalen er overordentlig frugtbar; man har beregnet, at Hunnen indeholder 6 til 13 Millioner Æg, og de modne Æggestokke udgør en Trediedel eller næsten Halvdelen af Fiskens hele Vægt, uagtet de enkelte Æg er bilte smaa; Æggestokkenes Omfang er saa enormt, at de fortrænger de andre Indvolde; Tarmkanalen bliver presset sammen til det mindst mulige, men baade Hannen og Hunnen hører ogsaa op at tage Føde, naar Kønsmodenhed stunder til. Disse Iagttagelser er anstillede i England, hvor man har holdt Havaal i store Akvarier eller Bassiner; og det lykkedes at faa begge Køn til at frembringe modne Kønsstoffer, flydende Mælke og løs Rogn, men saa døde Fiskene med alle Tegn paa en vidt fremskreden Opløsning: næsten alle Tænderne var faldne ud, og Hovedets Knogler, der ellers er meget solide og haarde, kunde let brydes itu og skæres med en sløv Kniv, som om det var Ost og ikke Ben. Man maa derfor tro, at Havaalen dør umiddelbart efter Forplantningens Tilendebringelse, og at den altsaa kun forplanter sig én Gang i sit Liv. I Naturen har man ingensinde fanget Havaal med fuldmodne Æg; man formoder derfor, at de Individer, som skal blive køns-modne, vandrer ud paa dybt Vand og yngler dér. Hvis man tør tro paa flere Forskeres samstemmende Udtalelser, flyder Havaalens Æg frit i Havets Overflade; man har nemlig baade i Bugten ved Neapel og udfor de Forenede Staters Østkyst faaet nogle Æg, som man mener er Havaalens. Man har haft Held med at klække disse Æg. Naar den deraf udkomne Larve er 10 Mm. lang, har den et kort, plumpt Hoved med begyndende Anlæg til Tænder, og Legemet er forholdsvis højt. Men snart bliver Hovedet mere langstrakt, idet Kæberne trækkes ud til en spids Snude, og Tænderne antager Form af spidse Naal°, især de forreste, der er rettede fremad og rager langt ud af Munden; Legemet er nu langstrakt, sammentrykt og omgivet af en uparret Finnefold, der naar ira Nakken rundt om Halespidsen og atter frem lige til Struben; den lille Fisk er fuldkommen gennemsigtig, men mørkt Farvestof er aflejret som en Række Pletter nedentil paa Legemets Sider samt i Øjet udenom Pupillen. — Meget taler for, at man i disse Smaaflsk virkelig har fundet Havaalens første Udviklingsstadier.