Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

236 DYRENES LIV Betydelig større Larver, der med fuldstændig Sikkerhed henføres til Havaalen, har man fanget mange Steder i Havets Overflade, baade ved Nord-Amerikas Østkyst, i Middelhavet, ved det vestlige Frankrig og ved de britiske Øer, ja endog ved det sydlige Norge. Den yngste af disse Larveformer har været beskrevet under Navnet Leptocephalus Morrisii, der bliver indtil ca. 150 Mm. lang. Legemet er langstrakt, men samtidig overordentlig sammentrykt, og bagtil bliver det efterhaanden endnu tyndere; Formen er altsaa baanddannet, men tilspidset bagtil. Paa et noget senere Stadie har Havaalens Larve været beskrevet under Navnet Leptocephalus punctatus. Legemet har nu mistet den baanddannede Form og nærmer sig mere til det trinde eller ormedannede. Det var en fransk Zoolog, Yves Delage, hvem det i 1886 lykkedes at følge den hele Forvandling fra Leptocefal til Havaal. Delage havde nemlig fanget et Par levende Leptocefaler og anbragt dem i et Akvarie. Den ene levede fra Februar til September, og Delage kunde Dag for Dag iagttage, hvorledes den baanddannede Fisk blev mere trind, hvorledes det spidse Hoved afstumpedes og blev fladere; Blodet fik Kulør, det mørke Farvestof bredte sig, og en lille, sølvblank Svømmeblære begyndte at vise sig. Samtidig har man erfaret, at der under Forvandlingen, naar Legemet fra at være baanddannet bliver trindt, sker en betydelig Forkortelse, saa at en Leptocefal paa 130 Mm. kan blive til en Havaal paa ikke mere end 75 Mm. Det gaar her som med mange andre Skabninger, der gennemløber en Forvandling, at det unge Dyr efter Forvandlingen er mindre end Larven; man behøver blot at nævne saa vel kendte Eksempler som mange Haletudser og Insektlarver. Havaalen vokser hurtigt, naar den kan faa Føde nok; man har nemlig Erfaring for, at en Havaal i et Akvarie i Løbet af ö1^ Aar har øget sin Vægt fra 1—l1^ Kilo til 40 Kilo. I Akvarier lader Havaal sig let holde i Live, men deres Graadighed gør dem farlige for Kammeraterne. »Vi har erfaret,« skriver Jackson, Direktør for Akvariet i Southport, »at Havaal er de mest glubske Skabninger, vi har haft. De angriber og sluger endog Hajer og det af en Størrelse, som man skulde tro var over deres Evne at faa ned. Vi har ganske opgivet at holde Pighajer sammen med dem; selv Graa-hajen maa være stor, thi ellers er den fortabt. I Sikkerhed er kun vore store Støre, Hajrokkerne og de vældige Pigvarrer. Hav-aalene nedsvælger sædvanlig Byttet paa den Maade, at Hovedet kommer først ned; men naar de øver Kannibalisme, sluger de ofte, om end ej altid, deres mindre Brødre med Halen forrest. Hvis den yngre er et Stykke for lang, kan man ofte se noget af dens Legeme udenfor, medens Resten er slugt; og naar den større Grovæder bliver udmattet, kan den anden vride sig ud, uden anden Skade, end at den er ridset af den større Kammerats Tænder. Det er hændet her med den samme Fisk saa mange Gange, at den til-