ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
288 DYRENES LIV Puppe til »Nymfe«. En saadan Forvandling kaldes s ufuldstændig«. — Naar en Larve mangler Lemmer og Bidemund, kaldes den »Maddike«; den kan da kun tage flydende Føde til sig. Saa længe Larvelivet varer, vokser Insekterne, og derfor kan man let forklare sig, hvorfor mange Larver er saa graadige. I fire og tyve Timer æder en Kaalorm dobbelt saa meget, som den selv vejer, og ved denne forholdsvis store Masse af Planteføde bliver dens Legeme en Tiendedel større. Paa den- Larver og Puppe af Oldenborre. ne Maade kommer den i tredive Dage til at veje 9500 Gange mere, end da den krøb ud af Ægget. En stor Del Larver har en Evne, som kun meget faa fuldkomne Insekter besidder, nemlig at kunne spinde. Fra visse Kirtler ved Munden udskilles der hos dem en klæbende Vædske, der størkner i Luften og frembringer en fln Traad, som nogle bruger til at fire sig ned med fra et højere til et lavere Sted, medens andre danner sig en Kokon deraf, hvori de skjuler sig som Puppe. Det er dette Spind, som hos nogle Larver er saa stærkt, at det kan bruges i Industrien, hvor det gaar under Navn af Silke. Naar Insektet er blevet kønsmodent og har parret sig — hvilket kun sker én Gang i dets Liv — dør Hannen kort efter, men Hunnen først naar den har lagt Æggene, hvilket vistnok for nogle enkelte f. Eks. Bidronningen kan tage en Tid af flere Aar. Andre Hunner lægger Æg straks efter Parringen, og atter andre lever Vinteren over og lægger da Æg i det kommende Foraar. Insektlivet er altsaa meget kortvarigt, og mange Arter udvikler sig saa hurtigt, at der frembringes flere Slægtled i et Aar. Paa den anden Side bruger et Slægtled undertiden fem Aar til sin Udvikling; ja en enkelt Cikadeart bruger endog sytten Aar. Man anslaar de bekendte Insektarters Tal til omtrent 250,000; men dette Antal er naturligvis kun en Brøkdel af, hvad der i Virkeligheden findes. »Insekternes Betydning i Naturens Husholdning kan« — skriver Dreyer — »vanskelig overvurderes. Først og fremmest fungerer de -som Sundhedspoliti ved at fjerne alt dødt i Dyre- som i Plantever-