Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 325 og skyder derefter Ham. Den forvandles til et blødt, maddikelignende Væsen, der gaar i Gang med at fortære Honningen og Bi-brødet og vokser sig tyk og fed ved den nærende Kost. Derefter omdannes den til en fodløs, men for øvrigt ikke i Form fra Larven synderlig forskellig »Skinpuppe« og hviler nu nogen Tid i denne Skikkelse uden at tage Næring til sig, indtil der inden for den haarde Hud udvikler sig en blød, ormlignende Larve, der hurtigt forvandler sig til den endelige og egentlige Puppe. Dette Insekts Historie viser, hvor overordentlig vanskeligt Studiet af saadanne Dyrs Liv kan være. Det gennemløber 7 Stadier: Æg, bevægelig Larve, maddikelignende Larve, puppelignende Larve (Prochrysalide), ormlignende Larve, virkelig Puppe og fuldkomment Insekt og maa under denne Udvikling følges fra Æglejet i Jorden til Blomsterne, derfra over paa Bien, i dennes Yngleceller og endelig Første og anden Larve, det udviklede Insekt, Skinpuppe og virkelig Puppe af den almindelige Oliebille. mellem Foraarsplanterne. Det kan ikke undre, at vi endnu kun er ukendt med mange Insekters fulde Udviklingshistorie.« Oliebillerne (MeZoé) ses tidlig paa Foraaret, krybende langsomt om i Græsset og langs Veje. Man kender dem let paa deres tykke, nøgne Bagliv, der er saa uforholdsmæssig stort hos Hunnerne, at Dækvingerne kun ser ud som et Par Hudlapper, og fremdeles kender man dem paa den gule Olie, som pipler ud fra Lemmernes Led, naar man tager dem. Det er denne Vædske, der indeholder det saakaldte »Cantharidin«, som udmærker sig ved at trække Vabler paa Huden. Oliebillerne er temmelig store, klodsede Dyr uden Flyvevinger og med sorte, mørkeblaa eller grønne metal-glinsende Farver. Den almindelige Oliebille (M. proscarabaeus) er mørkeblaa med violet Skær, grovt punkteret paa Hovedet og paa det næsten firkantede Bryststykke. Hos Hannen er det sjette og syvende Led i Følehornene udvidet til en paa Undersiden flosset Skive. — Den spraglede Oliebille (M. variegatus) er ligesom den foregaaende udbredt over hele Europa, men er mindre hyppig. Den er metalgrøn eller blaalig med et Purpurskær. Bryststykket er smallest bagtil. Ligesom den almindelige Oliebille bliver den 11—36 Mm. lang, og denne Ulighed i Størrelsen skal rette sig efter, om den af Bierne indslæbte Larve har forefundet et mindre eller større Forraad af Honning i Cellen.