Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

326 DYRENES LIV Den spanske Fluebille {Lytta eller Canlharis vesicatoria) er glinsende guld- eller blaagrøn, og de fint grubede Dækvinger har hver to svagt ophøjede Længderibber. Af denne Bille, som bliver 17—19,5 Mm. lang, tilbereder man det be-kendte Trækplaster. I Danmark træffes den '"’t'W * Juli og Au§ust Paa Ask, Hyld, Sirener, Li- guster og Lonicera, men den forekommer kun x i visse Egne, i enkelte Aar dog i store Flokke / MÉL’ °g opdages da let ved sin stramme Lugt. / \ htP Larven lever et lignende Snylteliv som Olie- (SæBl' 'P*'' bilernes, men opsøger selv Biernes Bo. ’’ \ /\ Snudebillerne {Curcolionina) hører til de »tetramere« Biller, d. v. s. de Biller, Spansk Fluebille med som i det mindste tilsyneladende kun har Larve. fire Led paa alle Fødder. Navnet Snudebille har de faaet, fordi Hovedet fortil er forlænget i en Snude eller Snabel. I Enden af Snuden sidder Munddelene, af hvilke dog Overlæben mangler. Følehornene er otte- eller tolv-ledede og udgaar fra en Grube eller Fure langs ned ad Snuden; i Almindelighed er de knæbøjede og kølledannede. Snabelen er saa forskellig i Udseende hos de herben hørende Slægter (der omfatter over 10,000 Arter), at man har skelnet mellem to Hovedgrupper: Kortsnablede og Langsnablede. Alle Snudebiller lever af Planter, og da visse Arter af dem ofte lever paa bestemte Planter, er deres Udbredelse paa det nøjeste knyttet til Planternes. Ingen Del af disse, lige fra den yderste Rodspids til Frøet i den modne Frugt, er sikker for Snudebille-Larvers Angreb. Disse har et afrundet, hornklædt Hoved, en fodløs, mere eller mindre haaret Krop og kun meget ufuldkomne Følehorn og Øjne. Slæglen Otiorhynchus tæller over 400 Arter, der især lever i Europa. De fleste er mørke, mange dog med gyldne eller sølv-glinsende Skæl. Otiorhynchernes Hoved staar næsten vandret, Snabelen er i det mindste lige saa lang som Hovedet og bliver fortil bredere. Følehornenes Skaft er langt og tyndt. Den store sorte Snudebille (O. niger), derer ca. 12 Mm. lang, er almindelig i Tysklands Naaleskove. Den er glinsende sort med Rækker af graahaarede Gruber paa Dækvingerne. I Danmark lever O. septen-trionis i de fleste Plantager. Hylobius- og Pissodesarterne lever paa Naaletræer, hvis unge Skud de udsuger i den Tid, da Saften stiger op. Derved flyder Saften ud af de talrige Huller, Barken løsnes, og endelig dør Grenen. Det er især to Arter, som er berygtede for deres Ødelæggelser i Plantagerne. Naaletræernes store Snudebille eller Gransnudebillen {Hylobius abielis) er lysere eller mørkere kastaniebrun, og Børste-