Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
327
Naaletræernes store Snudebille.
haarene, der i Baand og Pletter trækker sig hen over Dækvingerne, er rustgule. Den adskiller sig ved tre væsentlige Kendemærker fra den nedenfor omtalte Art: ved at Følehornene er fæstede nær ved Munden til den tykkere Del af Snabelen, ved at have et glat, trekantet Skjold og ved at have et temmeligt dybt Udsnit i Bryststykkets forreste Rand. Om denne Bille skriver Bergsøe bl. a.: »Gransnudebillen er særdeles almindelig i alle danske Naaleskove, hvor den undertiden forekommer i overordentlig Mængde, dels paa de unge Stammer og paa Naalene, dels paa Hugstfladerne af Stød og Stubbe. De fuldt udviklede Insekter kommer frem i Begyndelsen af Maj og træffes til hen paa Eftersommeren. I Modsætning til saa mange andre planteødelæggende Insekter, der især virker som Larver, an-retter Gransnudebillen den væsentligste Skade som fuldt udviklet Bille, idet den pletvis afæder Barken lige ind til Veddet. Løber det derved frembragte Saar rundt - om Stammen, gaar Træet ud, i det mindste den Del, som ligger oven over Saa-ret; medens det i modsat Tilfælde efter sit større eller mindre Omfang vil sætte Træet mere eller mindre tilbage, og greb. Fortrinsvis
æder Barken baade ved Roden og paa Stammen, hvorimod den paa ældre Træer alene holder sig til Barken paa de unge Skud.
Den Skade, som Larven foraarsager, er derimod saa godt som ingen. Udviklet af de Æg, som Hunnerne i Juni aflægger under Barken paa Stød og Stubbe, borer den sig Gange ofte dybt ind i Veddet, hvor den henad Efteraaret forpupper sig i en særegen dertil gnavet Hule; i denne hviler den indtil næste Foraar, hvorpaa den atter gnaver sig ud.«
Naaletræernes lille Snudebille (Pissodes notalus') adskiller sig fra den foregaaende ved, at Følehornene er fæstede midt paa Snabelen, ved at have et afrundet og ophøjet Rygskjold og ved at mangle Udsnit i Bryststykkets forreste Rand. Den er ligesom den foregaaende brun, snart mere gul, snart mere rød; Børstehaarene er næsten hvide og danner større Pletter og Baand, Larven gnaver sig Gange i Splinten og er især farlig for unge Træer.
derved gør det modtageligt for Bastborernes An-nærer Billen sig af yngre Planter, hvor den af-